Dreamtown har sammen med Københavns VUC, aktører i København og unge græsrodsorganisationer ude i verden skabt engagementsuniverset Metopolis. Her finder du undervisningsmaterialer, der bringer virkeligheden ind i klasseværelset og læringen ud i det københavnske byrum. Det giver mulighed for at tænke kreativt, reflektere, handle – samt udforske FNs Verdensmål og gøre dem nærværende og meningsfulde. Se alle undervisningsforløbene.
Vi har omdannet de 17 metrostationer i Københavns M3 Cityring til en Verdensmålsring, hvor hver metrostation er blevet til en Verdensmålsstation. Gennem materialet kommer man ud og møder aktører, som arbejder med det aktuelle Verdensmål for stationen.
Forløbene egner sig særligt godt til opstart i fagene, da de kan være med til at skabe sammenhold og fælles oplevelser for klassen, samtidig med at de er fagligt relevante. Alle forløb er designet i et bredt samarbejde – og 250 elever har testet materialet.
Dreamtown tilbyder også gratis at komme ud og afholde hele eller dele af forløbet med klassen samt fleksibel sparring om forløbene.
Der er allerede fem forskellige forløb
- (Engelsk C og B
- Samfundsfag A, B og C
- Billedkunst C
- Design B, Design og Arkitektur C
- Erhvervsøkonomi C, Innovation C & B live i vores materiale.
Praktisk information
Forløbene består af tre dele, der i alt tager ca. 4 realtimer (inkl. pauser, men eksl. transport til en af Verdensmålsstationerne). Forløbet kan undervises på én dag eller over tre forskellige undervisningsgange og kan nemt skaleres både ned og op.
• Del 1: Introduktion i klassen til Verdensmålet (1,5 time inkl. pauser).
• Del 2: På opdagelse i Københavns by (ca. én time, eksl. transport).
• Del 3: Opfølgning i klassen (1,5 time inkl. pauser).
I resten af 2024 vil der yderligere blive udviklet forløb til alle 17 Verdensmål til en vifte af fag, både til de kreative, humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige.