Fra kælder til kvist summer Gefions gamle bygninger af liv og virkelyst.
Sienna fra 3.x er så hurtig på symaskinen, at man ikke er i tvivl om, at hun har prøvet det før. Hun har allerede syet en af sine gamle kjoler om til en top og en nederdel, og repareret lynlåsen i en hjemmehæklet pung. Nu folder hun en af sin mors bedagede sweatshirts ud på bordet og kigger på den med kreativ kendermine.
”Jeg tænker, jeg kan sy den om til et net,” siger hun og begynder med øvede hænder at klippe et stort firkantet stykke ud af sweatshirtens front.
Pil fra 3 x. har også syet sig en nederdel af en gammel dug og overvejer nu, hvordan hun skal lave en matchende top. Udfordringen er, at stoffet ikke er elastisk, og at hun ikke kan få den til at sidde tæt, hvis hun også skal kunne få den over hovedet.
”Jeg har ikke rigtig syet før, men jeg synes, det er vildt hyggeligt med sådan en klimahandledag. Her er alle samlet, og det er meget bedre end på fx Operation Dagsværk, hvor vi er spredt for alle vinde,” siger hun og tilføjer:
”Og det, jeg lærer her på workshoppen, er 100 pct. noget, jeg kan bruge.”
På Gefion er det tanken, at Klimahandledagen blot er startskuddet. De tre symaskiner, der er indkøbt til dagen skal efterfølgende bruges på en række repaircafeer, hvor eleverne i løbet af skoleåret kan komme forbi om eftermiddagen og fikse tøj, der er gået i stykker. Der er derfor også afsat strategimidler til at lærerne kan afvikle repaircafeerne, fortæller lektor Helle Tamsen, der sammen med kollegaen Anne-Sofie Dalbach har haft ansvar for at arrangere Klimahandledagen på Gefion.
Noget at se frem til
Øverst oppe i caféen er der gang i køkkenknive og skærebrætter. Eleverne er ved at lave daal med hokaido-græskar.
”De flytter jo snart hjemmefra, så vi ville gerne lære dem at lave en billig og sund ret, som de også kan lave som studerende. De arbejder på tværs af klasser, og jeg synes, de arbejder rigtig godt, selv om de ikke kender hinanden,” siger en af de lærere, der er ansvarlig på workshoppen.
På Gefion Gymnasium har de besluttet, at alle 1. g.’erne på klimahandledagen skal høre oplæg om biodiversitet, mens 2. g’erne lærer om nudging – altså om hvordan man med små greb kan påvirke folk til at leve mere bæredygtigt.
Kun gymnasiets 450 3. g’er kan vælge imellem en række workshops.
”På den måde har eleverne noget at glæde sig til, når de går i 3 g, og vi har allerede haft flere 1. og 2.g’er forbi heroppe, som sagde, at det så fedt ud. Det er den fortælling vi gerne vil lave om klimahandledagen,” understreger Helle Tamsen.
Meget at vælge imellem
Der er 18 forskellige workshops at vælge imellem på Klimahandledagen – og noget for enhver smag. Anne-Sofie Dalbach fortæller, at workshopsene er valgt ud fra, at de skulle favne bredt, men også have et fagligt indbygget input. ”Det skal ikke kun være hygge.”
Alle workshops var færdigplanlagt inden sommerferien og på den første dag efter ferien meldte 3. g’erne sig til, og efterfølgende har koordinatoren forsøgt at fordele dem på de forskellige workshops.
Anne-Sofie Dalbach er rigtig godt tilfreds med resultatet.
”Jeg gad i hvert fald godt selv deltage i alle vores workshops,” siger hun med et lille smil.
Især ud-af-huset turene med svampejagt i Rude Skov, og besøg i Botanisk Have er vældigt populære, men også de kreative workshops, hvor man strikke og hækle, dekorere tøj eller reparere cykler var særligt populære.
Til cykelworkshoppen har eleverne mulighed for at medbringe deres egne cykler og få dem fikset, men også lære hvordan de kan hjælpe andre med at fikse deres cykler.
”Hvis deres cykler duer, så tager de nok cyklen i stedet for offentlig transport. Og så er det også socialt bæredygtigt,” forklarer Anne-Sofie med henvisning til, at Gefion har hyret ”cykelplejere” fra Medvind – et arbejdsfællesskab, som inddrager socialt udsatte til at undervise på cykelworkshoppen.
Stauder og svampe
Ude på gymnasiets brede tagterrasse, hvor der er en fantastisk udsigt over byens tage, er grupper af elever i gang med at rense bede, hvor der skal plantes stauder og vilde blomster, som tiltrækker bierne. ”Det er nemt for os at vedligeholde, og blomsterne kommer igen og igen,” siger Anna og smider en stor bunke ukrudt i en affaldsspand.
Hun suppleres straks af veninden Frederikke:
”Jeg har altan derhjemme, og alle mine planter dør indenfor en sæson, så jeg synes, det er fedt, at vi planter noget, der er mere bæredygtigt og langtidsholdbart.”
I et lokale et par etager under er elever i gang med at fordele kaffegrums fra en stor gennemsigtig affaldspose over i mindre containere.
Aksel fra 3. K blander sporer fra brune østershatte med kaffegrumset, som er hentet på lærerværelset og tre lokale cafeer.
”Jeg kan godt lide svampe og har førhen sanket med min far. Vi tørrede de svampe, vi fandt og brugte dem i pastaretter,” siger han.
Aksel er lidt i vildrede med, hvor hullerne i svampevækstkassen skal laves.
”Jeg kunne også godt finde på at dyrke svampe derhjemme. Vi har allerede kartofler i haven og måske kan vi også dyrke svampe, ellers kan vi måske gøre det i sommerhuset. Men jeg tror, det er svært,” siger han.
Alicia har selv tegnet en blomst, som hun nu er ved at brodere, og da jeg spørger, om hun kan bruge de færdigheder, hun lærer på workshoppen, til noget, svarer hun: ”Det er i hvert fald sjovt. Jeg har en ret ny T-shirt, som der er kommet tush på. Jeg synes, det ville være synd at smide den ud, så det kan være, jeg klipper broderiet her ud og sætter det hen over pletten,” siger hun.
Solceller med brombærsaft
I den anden ende af byen på Sankt Annæ Gymnasium er det alle skolens elever, der er sendt ud i workshops. 1. g’erne Daniel, Laurits og Assad er dybt koncentreret om at lave deres egne mikrosolceller med brombærsaft.
”Når solens protroner rammer brombærsaften, laver den energi,” fortæller drengene.
I klasseværelsets modsatte ende er nogle elever i gang med at teste, hvor meget strøm brombærsolcellerne kan levere. Det højeste måleresultat er 324 millivolt for en solcelle på cirka 1 x 1 cm, så øvelsen er mest tænkt som en illustration, der skal vise, at det er muligt at frembringe energi naturligt.
De 3 drenge går alle på grundforløbet og synes, at de naturvidenskabelige fag er spændende.
”Det giver et indblik i, hvordan verden fungerer. Og det er relevant at vide, når nu klimaforandringerne er så påtrængende,” påpeger Assad.
Strikkeklub for begyndere
Strikke/hækleworkshoppen på første sal spænder vidt. Nogle af deltagerne balancerer ubesværet garn og pinde mellem øvede fingre, mens andre kæmper noget mere med det.1. g’erne August, Jonas og Nicolaj er nogle af de drenge, der har lært at strikke samme dag, og dagen har givet Jonas lidt af en åbenbaring.
”Det har givet mig stor respekt for min farmor. Tænk af nogen gør det her for at slappe af,” siger han, mens Nicolaj til venstre for ham taber en maske og jamrer: ” Ajr. Netop som jeg troede, det kørte, gik det galt.”
August kalder klimahandledagen ”megahyggelig” og indleder en diskussion om, hvorvidt det egentligt overhovedet er bæredygtigt at strikke. Drengene når til enighed om, at hvis man bruger restegarn eller trævler noget op, som skal laves om, så giver det meget god mening, men ikke hvis man bruger nyt garn. ”Men så er det vel lige så bæredygtigt at købe en brugt sweater i Røde Kors,” mener August.
Efter frokost myldrer det ind med elever. Sank Annæ har inviteret de to andre Valby gymnasier – Københavns Åbne Gymnasium og Sukkertoppen – på besøg.
Klimahandledag på Alssundgymnasiet
Se TVSyds indslag fra Klimahandledagen på Alssundgymnasiet Sønderborg (Indslaget starter på minuttal 15:24)
Dagen slutter med fællessang i gården og forskellige stande, hvor man kan gå rundt og se, de produkter, der er blevet lavet i de forskellige workshops.
”Tøjbyttemarkedet” er klart det største trækplaster. Ugen igennem har de tre gymnasiers elever kunne aflevere de dele af deres garderobe, som de var blevet trætte af, og nu må alle elever kvit og frit tage tre stykker brugt tøj med hjem.
Se billeder fra Klimahandledagen på Gefion og Sankt Annæ Gymnasium samt fra Alssundgymnasiet Sønderborg, der fik besøg af en vegetarisk foodtruck på dagen.
