På væggene i det lyse undervisningslokale – med udsigt over et solbeskinnet Storebælt – hænger forskellige plancher og på bordene under dem står opstillinger, som viser en bred vifte af de projekter, som lærerne på efteruddannelseskurset Engagement, motivation, handlekompetence og bæredygtig udvikling er i gang med at udvikle.
De otte kursister mødtes til et internatkursus i efteråret 2024, hvor de fik en bred indflyvning til, hvordan man kan motivere eleverne gennem handlekompetencer. I den mellemliggende periode har de været hjemme på skolen og arbejdet med at omsætte teorien til konkrete uddannelsesforløb. Og fantasien er stor.
Feedback fra elever
Signe, der underviser i dansk på Egedal Gymnasium, præsenterer det faglige forløb, hun har udviklet til sine to 2.g klasser. Hun har kaldt forløbet Hvem skal tage skraldet? og i løbet af de otte moduler, forløbet varer, skal eleverne bl.a. analysere brugen af humor i kampagnefilm, målrette filmen til en særlig målgruppe, pitche deres eget storyboard og til sidst skal selv lave deres egen kampagnefilm til en bestemt målgruppe.
”Oprydning og affaldssortering er temaet for kampagnen, og målet er, at den skal ud at leve på skolen,” forklarer hun. Det er endnu ikke afklaret, om kampagnefilmene ”kun” skal vises på skolens skærme, eller om de også skal præsenteres til en morgensamling. Det kommer an på, hvad eleverne selv har lyst til.
Frederikke har udviklet et historieforløb til sin klasse, der er en særlig klasse for elever med autismespektrum forstyrrelser. Forløbet handler om forbrug og relationer i efterkrigstiden med fokus på, hvordan en hverdag så ud dengang, hvilke forbrugsgoder ejede man typisk, og hvilke bekymringer var de optaget af.
Eleverne har blandt andet brugt kunstig intelligens til at udvikle en persona fra tidsperioden, som de kunne stille spørgsmål til. Forløbet har ført til en refleksion over, at man i 50’erne havde et lokalt forankret fællesskab, som man måske savner lidt i dag, men også at mange af de fysiske ting, som et køleskab, et tv eller en bil, som folk i 1956 drømte om at have, er allemandseje i dag.
Tre 3.g elever er med på efteruddannelseskurset og giver indspark til de forskellige forløb. Hvad virker motiverende? Kunne man gribe det an på en anden måde, der bedre inddrager eleverne og udstyrer dem med handlekompetencer. Eleverne er overvejende positive i forhold til de undervisningsforløb, de præsenteres for.
Mange forskellige forløb
Foruden dansk og historie er der forløb i så forskellige fag som psykologi, religion samt flere tværfaglige forløb.
Et af dem er Den Grønne Avis. Den er blevet til i løbet af en temauge på tværs af fagfakulteterne for 1. hf på HF & VUC NORD, fortæller Sidsel. Hun underviser i dansk, men har i løbet af projektet inddraget lærere fra både naturfagene og de samfundsfaglige fag.
”Vi tog udgangspunkt i konceptet om konstruktiv journalistik, så artiklerne i Den Grønne Avis skulle være løsningsorienterede. Det er et fedt projekt, som giver mig mulighed for at vinge noget af kernestoffet af, fx kildekritik, vinkling og journalistsprog,” forklarer hun.
Helt konkret fik eleverne tildelt forskellige områder, de skulle skrive artikler indenfor. Det danskfaglige lå i arbejdet med nyhedsjournalistik, og i hver artikel skulle de yderligere bringe to fag i spil, og bruge deres faglige viden fra fagene til at skabe indholdet i artiklerne. Kultursektionen skulle skrives på engelsk. Hver eftermiddag ugen igennem sluttede med en opsamling af, hvad der var nået, og hvad der fortsat udestod, og hver morgen begyndte med et dagligt redaktionsmøde, hvor eleverne besluttede, hvad de skulle lave i løbet af dagen.
”Eleverne var helt vildt trætte, da de var færdige med avisugen, men de synes også, at det havde været et virkelig sjovt projekt,” konstaterer Sidsel og tilføjer:
”Det er sjovt at lave noget, der går på tværs af fagene, men i dagligdagen hjemme på skolerne kan det være svært at få tid til at tænke nyt. Heldigvis prioriterer vi dette arbejde højt på vores skole, og vi har også søgt og fået nogle fondsmidler, som har gjort det nemmere at få tid til at arbejde tværfagligt”.
Inspirerende
Derfor har hun været glad for efteruddannelseskurset. På første del af kurset blev kursisterne blandt andet præsenteret for ”makerdidaktik,” som de har arbejdet meget med på Frederikssund Gymnasium. De havde også besøg af Jonas Lysgaard, der er lektor på DPU og forsker i bæredygtighedsdidaktik og pædagogik
”Han var virkelig god. Og Thøger Kirk, der er DR’s tidligere klimakorrespondent, leverede også et meget inspirerende oplæg,” forklarer Sidsel.
Annemette fra Egaa Gymnasium er også begejstret. ”Jeg synes, det er fedt at se, hvordan de andre kursister, konkret har arbejdet med elevernes handlekompetencer, og om der er noget, som jeg kan efterligne i min egen undervisning. Man kan måske ikke bruge det 1:1, men der er masser af ting, man kan lade sig inspirere af,” siger hun og fortæller, at hun sammen med et par kolleger er i gang med at udvikle en helt ny studieretning med fokus på netop bæredygtighed og handlekompetence, som Egaa Gymnasium vil lancere efter sommerferien. Den har fået navnet Global future class.
På HF&VUC Nord’s Aalborg-afdeling har de allerede gode erfaringer. De kører på 2. år med en studeretning, som hedder HF Bæredygtighed, hvor de i alle fag har fokus på bæredygtighed bredt forstået – altså både social, økonomisk og miljømæssig.
I den studieretning arbejder de i vid udstrækning tværfakultært, når det kan gøres på en fagligt meningsfuld måde, ligesom de inddrager lokale aktører – bl.a. Aalborg kommune, lokale kokke, virksomheder osv. til andre projekter.
Lederne er afgørende for at lykkes med helskoleprojekt
Efter præsentationen af deltagernes egne undervisningsforløb er der plenumoplæg og diskussion om helskolekonceptet, og snak ved bordene om, hvilke barrierer der er for at lave flere grønne undervisningsprojekter på skolerne. Der er bred enighed om, at ledelserne spiller en vigtig rolle, men at lederne godt kan være lidt berøringsangste for at tage ansvar og sætte retning på de grønne tiltag.
Det er dog nødvendigt, at lederne sætter rammerne og systematiserer arbejdet ved at sige: ”Det er den vej, vi skal.” Ellers sker der ikke noget, mener flere af deltagerne.
Inden kursets sidste del, som er en halv dags onlinesession, skal kursisterne hver især arbejde videre med deres undervisningsforløb og projekter.
