En lang række organisationer og ildsjæle var samlet, da DGS den 18. juni havde indkaldt til netværkskonference om unge og bæredygtighed.
Søren Sindberg Jensen, der er lektor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet indledte talerrækken med et oplæg, der kredsede om, hvordan kan man engagerer unge i bæredygtighed gennem filosofisk dialog.
Sammen med en række forskere, herunder professor Ane Qvortrup fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet, er han i gang med et treårigt forskningsprojekt i Eco-engagement og Eco-literacy, og selv om forskerne fra Syddansk Universitet på nuværende tidspunkt kun er ca. halvvejs igennem projektet, løftede han alligevel sløret for nogle af de foreløbige erfaringer.
”Det er meget tydeligt, at unge ønsker handling nu,” fastslår Søren Sindberg Jensen og henviste til gymnasieelevernes deltagelse i de filosofiske dialoger.
”Vi kan også se, at der eksisterer stor viden og engagement blandt de unge – om især forbrug. Og så er unge meget opmærksomme på at se de etiske dilemmaer i den grønne omstilling,” fortsætter Søren Sindberg Jensen. Og endelig påpeger han, at forskerne har fundet ud af, at bæredygtighed forstås meget bredt, og at det – alt efter hvem der taler – kan betyde alt fra tekniske løsninger til CO2 fangst til politiske processer og interessevaretagelse.
Skyld og skam
”Ordet bæredygtighed kan indimellem virke en anelse moraliserende og kommer tit for tæt på én selv. Det føles ofte, som om det er dit personlige problem, som du selv skal løse, og det bliver tit forbundet med skyld og skam, når du træffer dine individuelle valg, om fx at købe mango fra Bangladesh eller tage på flyveture. I den situation kan filosofisk dialog blive det værktøj, der sætter gang i den svære samtale ” forklarer Søren Sindberg Jensen
Filosofisk dialog går ud på, at forskerne kommer på besøg i klasserne og gennemfører en klassedialog med en facilitator.
Store forskelle
I forbindelse med klassedialogerne er det gået op for forskerne, at der er store forskelle mellem ungdomsuddannelserne og mellem de enkelte studieretninger på, hvordan eleverne går til både selve dialogen og det, der kommer ud af den.
”Noget tyder på, at elevernes uddannelsesretning præger samtalen og løsningerne. Vi oplever store forskelle mellem de samtaler, der foregår på det tekniske gymnasium (htx) og på det almene gymnasium (stx). Men også på om eleverne går på en samfundsfaglig studieretning eller på en matematisk fysisk studieretning. Det gælder både i forhold til, hvordan eleverne samtaler om det, om hvilke løsninger de kommer på, og hvor hurtigt de går i løsningsmode,” siger Søren Sindberg Jensen.
Fælles for alle de unge dialogdeltagere er dog, at de er meget bevidste om samfundsindretningen, og om hvad der understøtter bæredygtige løsninger.
Anden runde af forskningsprojektet er færdig i juni 2026, og først derefter kommer der samlede resultater. I alt deltager 40 gymnasiale uddannelser i forskningsprojektet.
