Nyhedsbrev

"(*)" indikerer påkrævede felter

Navn
29. december 2022

Efterspørgsel efter grønne hænder og hoveder

Ny publikation fra HBS Economics viser en fordobling af efterspørgslen efter grønne kompetencer i jobopslag. I dag efterspørges grønne kompetencer i tæt på hvert tiende jobopslag 
Publikationen løfter også sløret for, i hvilke brancher og jobfunktioner i Danmark den grønne kompetenceefterspørgsel er særligt høj – og vokser særligt meget. Derudover kan man i publikationen blive klogere på metoden, der ligger bag tallene.

Guide bæredygtig skoledrift

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har udviklet et værktøj, der viser konkrete eksempler på tiltag og mål, der kan skabe en mere bæredygtig skoledrift. Og her er der inspiration at hente for gymnasier, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt.
Værktøjet oplister ni forskellige parametre man kan sætte ind på: Det er byggeri, energi, indkøb, CO2 regnskab, ude- og indearealer, elevinddragelse, kantinen, affaldssortering og kompetenceudvikling. Læs mere om værktøjet.
Når man har identificeret de tiltag, man vil sætte igang plottes det ind i et excell-ark, som vist i eksemplet herunder. 

Den grønne kalender

20. januar kl. 11 “Vild” biograf-oplevelse
Gymnasieskolernes Klimaalliance inviterer til fællesvisning af Phie Ambos nyeste film ’Organiseret Vildskab’ – for elever, lærere og ledere i Gymnasieskolernes Klimaalliance. Mads Strarup, initiativtager til Gymnasieskolernes Klimaalliance og vicerektor på Herlev Gymnasium, vil præsentere filmen og sætte et par ord om biodiversitetsdimensionen ind i en læringssammenhæng.
Tilmeld dig her