Gymnasiernes Klimahandledag 2024
Igen i år afvikler Gymnasieskolernes Klimaalliance en fælles Klimahandledag for alle gymnasier.
Klima og bæredygtighed fylder i gymnasieelevers bevidsthed. Nogle er glødende optaget af at redde kloden, andre er tynget af klima-skam eller er generelt bekymrede for fremtiden.
Klimahandledagen viser en vej frem og giver håb. Der er meget, vi kan gøre, for at gøre kloden til et grønnere og renere sted – særligt når vi gør det sammen med andre. Og når vi går sammen på tværs af landet og på tværs af årgangene, kan vi gøre endnu mere.
På klimahandledagen kan der både være fokus på faglig fordybelse i fx problematikker omkring cirkulær økonomi, energiformer eller biodiversitet, man kan slippe kreativiteten løs og lave nye kreationer af gamle materialer, skrive sange, digte eller debatindlæg om klimaet, eller man kan indgå i meningsfulde samarbejder med lokale virksomheder og ngo’er.
Kun fantasien sætter grænser, og det enkelte gymnasium sammensætter selv sin klimahandledag ud fra elevernes ønsker og de lokale forhold.
For at skabe mest mulig fleksibilitet er der ikke noget fast program for dagen. Ca. en uge før Klimahandledagen sender Danske Gymnasiers Sekretariat en 15 minutters videooptagelse ud med tre keynote speakers, som I er velkomne til at afspille i auditoriet/fællessalen, eller hvor det passer jer, og hvornår på dagen, det passer ind i jeres program.
Du kan allerede nu hente inspiration til fede aktiviteter på dagen.
Det er vigtigt, at I kun tilmelder en person – fx tovholderen – pr. skole.
Dato
- 20. september 2024
- Tilmeldingsfrist er: Tilmeldingsfrist er udløbet
Tid
- Hele dagen
Lokation
- Eget gymnasium
- Hele landet
Pris
- Det er gratis at deltage