Solen brager ned fra en skyfri himmel og Michael Rindom, der er teknisk ejendomschef på NørreG tjekker app’en på sin telefon.
”Lige nu producerer vi selv næsten al den strøm, vi bruger på gymnasiet,” siger han stolt og peger først på de to små cirkelformede figurer på displayed, der viser henholdsvis strømproduktion og forbrug og derefter ud over gymnasiets flade tag, hvor solen glimter i række efter række af skinnende mørke solceller. 709 kvadratmeter helt nøjagtigt.
”Vores tag er fladt og ligger så højt, at det ikke kan ses fra de omkringliggende naboer. Derfor er det helt oplagt at bruge til solceller. Ingen naboer generes af genskin, og man undgår at omdanne god landbrugsjord til solcelleparker,” siger Nørre G’s rektor Mette Vedel.
NørreG er UNESCO Verdensmålsskole, så bæredygtighed er en del af skolens værdikompas. Derfor har der længe været et ønske om at dække en del af skolens strømforbrug med en vedvarende energikilde. Ret hurtigt faldt valget på solceller, men lige så hurtigt gik det op for skolens ledelse, at solceller ikke bare er solceller, og at der er mange ting, man skal tage højde for, inden man begiver sig ud på markedet.
”For eksempel fandt vi ud af, at den første leverandør havde tænkt sig at bruge kinesiske solceller, som ikke er specielt bæredygtige,” siger Michael Rindom.
At skulle finde en ny leverandør forsinkede projektet, og derfor blev anlægget først taget i brug i maj 2022, men med de forhøjede energipriser, som følge af krigen i Ukraine, har det været en udelt succes.
”Det holdt virkelig vores elregning nede sidste år,” siger Mette Vedel.
Hun tilføjer, at anlægget ender med at tjene sig selv ind på bare tre år, eller næsten dobbelt så hurtigt som oprindelig beregnet.
Regler spænder ben
København bryster sig af at være en grøn by, men faktisk kommer bare en procent af byens strømforbrug i dag fra solceller. På landsplan er det 4,3 pct. Men tallene kunne nemt være højere:
”Jeg tænker tit på, at hvis man lagde solceller på alle offentlige bygninger med fladt tag, så ville vi være meget tættere på at nå den nationale klimamålsætning om at reducere CO2-udslippet med 70 procent,” siger Mette Vedel.
Og hun ærgrer sig på klimaets vegne. Offentlige institutioner er nemlig underlagt en række regler, der kan spænde ben for ønskerne om mere bæredygtighed. For eksempel sætter investeringsloftet en grænse for, hvor store anlægsudgifter gymnasiet kan have i et enkelt budgetår.
Samtidig må gymnasier ikke sælge mere end halvdelen af den strøm, de producerer, da de ellers risikerer at komme i karambolage med reglerne for indtægtsdækket virksomhed. De bespænd var årsag til, at NørreG nøjedes med at lægge solceller på en tredjedel af tagarealet.
På den lange bane havde det været billigere for Nørre G at bygge et stort solcelleanlæg i et enkelt hug, evt. i forbindelse med en renovering af taget, men på grund af anlægsloftet var det ikke en mulighed. Derfor kan gymnasiet se frem til at skulle betale dyre konsulenthonorarer endnu engang, når/hvis anlægget på et tidspunkt skal udvides.
”På grund af anlægsloftet sker byggeriet i etaper. I år skal vi i gang med facaderenovering, og lige nu regner vi på, om vi skal have solceller i glasalpladerne,” siger Mette Vedel.
Konsulenthjælp
Med hjælp fra diverse konsulenter – bl.a. en tagkonsulent, der vurderede, at gymnasiets tag kunne holde i 15 år endnu, mens solcellerne som tommelfingerregel skal skiftes efter 25 år – kom NørreG frem til, at det smarteste for dem var at investere i aftagelige øst/vest-vendte solceller med en hældning på 8-10 grader. Den type solceller er lidt dyrere, end solceller der klistres fladt på taget, til gengæld producerer de mere strøm og kan tages ned, hvis der er behov for at skifte taget, inden solcellerne ”brænder ud”.
De er også lidt nemmere at holde rene, fordi hældningen får regnvandet til at rende af, så der ikke så let dannes alger.
”Vi var så heldige at have en klimaøkonom i gymnasiets bestyrelse, og hun har spillet en aktiv rolle i processen. Og så har vi trukket på bygningsafdelingen i det administrative fællesskab, vi er medlem af,” forklarer rektor.
Hun så dog gerne, at staten hjalp uddannelsesinstitutionerne på vejen mod større bæredygtighed:
”Gymnasieledelserne er sat i verden for at drive uddannelse – og da vi fik selvejet, også til at stå for bygningsdrift. Men hvis staten gerne vil have et mere bæredygtigt samfund, så burde den stille ekspertise til rådighed og lægge kræfter bag. Det er helt fjollet, at det enkelte gymnasium selv skal opfinde den dybe tallerken, hver gang der skal etableres et solcelleanlæg,” siger Mette Vedel energisk.
