Nyhedsbrev

"(*)" indikerer påkrævede felter

Navn
17. marts 2023

Vandforbruget blev halveret, da Espergærde Gymnasium fik installeret en vandtank til opsamling af regnvand. Solcellerne alene på gavlen af skolen nye idrætshal sparer strøm svarende til et halvt årsværk, og et optimeret varmeanlæg har sparet skolen for tæt på en halv million kroner. Alle gymnasiets ruder er udskiftet til energiglas, og vinduerne er forsynet med censorer, der automatisk slukker for varme og ventilation, når vinduet åbnes. På den måde undgår skolen at fyre for fuglene, hvis nogen glemmer at lukke vinduet, inden de forlader klasselokalet.

Gymnasiet har ikke som sådan haft en strategi for, hvordan de vil blive mere grønne. Det foregår bottom-up, med udgangspunkt i elevernes ideer, men hver gang gymnasiet skal renovere noget på deres bygninger, så spørger de sig selv, hvor grønt kan det gøres? Og det er ikke nødvendigvis dyrere at vælge de grønne løsninger, påpeger rektor Henrik Bæch.

Skolen bruger MinEnergi til at lave et grønt regnskab, og målet er år for år at reducere forbruget af vand, varme og strøm pr. elev. Siden 2009 har Espergærde Gymnasium mere end halveret CO2-udslippet pr. elev. Og da de 24 medlemsgymnasier i Gymnasiefællesskabet fik konsulentfirmaet KUBEN til at sammenligne deres respektive klimaaftryk, brugte Espergærde på alle parametre kun halvt så meget varme, vand og strøm pr. elev som det gymnasium, der kom på anden pladsen.

Eleverne driver udviklingen

Espergærde er et af de gymnasier i landet, der meget hurtigt kom med på den grønne bølge. Helt tilbage i 2009 fik de et CO2-udvalg, som siden har taget navneforandring til Miljøudvalget, og nu er et struktureret samarbejdsforum, hvor både skolens pedel, rektor, lærere og elever deltager. Men det er elevernes ideer og arbejdskraft, der driver de grønne projekter frem, og det er en vigtig pointe.

“Skolens ledelse agerer pengemænd for projekterne, og sørger for at sende eleverne på relevante kurser, men det er dem selv, der tager initiativ til de projekter, de vil lave og så skal man væbne sig med tålmodighed, for det tager tid, når de selv skal drive forandringerne,” påpeger pedel Ole Jensen.

Henrik Bæch har sikret sig bestyrelsens opbakning til, at han til enhver tid kan godkende elevernes klimaforslag, så længe det tjener sig selv hjem inden for en periode på max ti år. I langt de fleste tilfælde er projekternes tilbagebetalingstid dog kun fire-seks år.

“Det koster at investere i energireduktion, for vi har jo som regel allerede de ‘sorte’ energikilder inde på skoler, men hvis bestyrelsen er med på det, kan man jo godt lave et underskud i egenkapitalen, hvis man kan se, at det over en kortere årrække tjener sig selv ind i form af besparelser på driften,” forklarer han.

Henrik Bæch er godt klar over, at han er privilegeret, fordi han står i spidsen for et gymnasium, der ejer sine egne bygninger og har en sund økonomi, og derfor har lidt nemmere ved at finde penge til projekterne.

“Men alle kan i princippet gøre det. Det handler bare om at være modig. Jeg rystede da også på hånden de første par gange, hvor jeg trykkede på knappen til projekter til en halv eller en hel million kroner, som jeg vidste ville tynge skolens budgetter i flere år frem i tiden. Men det er min klare erfaring, at det betaler sig at investere grønt, og det, man sparer på driften på den lange bane, kan man jo bruge til nye klimaindsatser eller investere i undervisningen,” siger han.

Kvashegn øger biodiversitet

Der er også masser af projekter, man kan gå i gang med, som ikke koster noget særligt.
Vi går hen over en plæne med tydeligt trampede stier. På denne tid af året er hele området nogenlunde lige fladt, men om foråret og sommeren er områderne mellem stierne et vildtvoksende område med planter i mere end en meters højde. Det er godt for biodiversiteten, for de vilde græsarealer er levested for en masse forskelligt kryb og kravl.

Det er en kæmpe fordel for underviserne, at klasserne ikke skal på ekskursion for at opleve naturen. De har meget af det lige uden for døren, inklusiv en lille sø, hvor eleverne kan indsamle skøjteløbere og vandkalve og mange andre insekter.

Biologilærer Jesper Wøhlk Thambour viser stolt skolens kvashegn frem. Det er lavet af de grene pedellerne klipper af, når de alligevel beskærer skolens træer eller af dem, der falder ned, når efterårsstormene fejer hen over landet.

“Kvashegnet er godt for biodiversiteten,” forklarer Jesper og udpeger begejstret noget mos og lav, der er vokset frem mellem nogle af grenene i hegnet.

Indtil videre, har de ikke brugt kvashegnet så meget i undervisningen, men det kommer, lover Jesper og tilføjer, at kvashegnet er levested for en masse biller og andre insekter, og at deres tilstedeværelse sørger for, at der kommer mange flere blomster ved skolens lille sø.

På grund af den naturlige forrådnelsesproces, skal kvashegnet hele tilden fyldes op med nyt materiale, så pedellerne får næppe igen behov for at køre grene på genbrugsstationen.

De nye vilde tiltag på skolens område fik naboerne til at henvende sig, siger Henrik Bæch med et lille grin.

“I starten var der nogle af dem, der sagde, ’I plejede at holde arealet omkring skolen så pænt, men nu er I blevet mere sløsede’. Så måtte jeg fortælle dem, at vi gjorde det helt bevidst for at skabe mere biodiversitet, og det har de affundet sig med. De synes jo også, det er pænt med de mange nye blomstertyper.”

Vilde blomster øger biodiversiteten på gymnasiet.

Jesper udpeger et vildtvoksende bed, der i februarkulden ikke syner af meget, men om sommeren er et slaraffenland af vilde blomster. Det kom i stand ved, at skolen til Operation Dagsværk hyrede seks elever til at grave bedet godt igennem, så de vilde vækster fik gode livsbetingelser fra starten.
I det hele taget tænker Espergærde Gymnasium i at lave tingene in-house, og på den måde sparer de penge til dyre konsulenter.
For eksempel udstyrede skolen til den seneste OD-dag nogle elever med et termisk kamera, så de kunne identificere, de ruder, der var punkteret og burde skiftes ud. Og en af skolens ejendomsteknikere har som led i sin ejendomsteknikereksamen beregnet, det, der nu er blevet til skolens nye solcelleanlæg.

“Vi er modige nok til at turde prøve selv, og vi har efterhånden oparbejdet noget erfaring og et godt samarbejde med nogle af de store anerkendte firmaer på bæredygtighedsområdet, som kan vejlede os og sikre, at vores projekter overholder den gældende lovgivning,” påpeger Henrik Bæch.

Synlighed

Henrik, Ole og Jesper erkender, at det er en udfordring at få alle elever med på den grønne dagsorden. Men et af midlerne til at gøre det, er at synliggøre indsatsen.
Derfor hænger der tavler i aulaen, som viser, hvor meget strøm solcellerne generer, og hvor meget regnskyllet har minimeret skolens forbrug af rent drikkevand. Tavlernes data, som også kan tilgås virtuelt, inddrages i undervisningen i fx matematik, økonomi eller biologi.

Miljøudvalget har altid fast taletid ved gymnasiets morgensamlinger, og når de holder møde, annonceres det som et alle-kald via skolens højttaleranlæg for at skabe opmærksomhed om udvalgets arbejde.

Da skolen blev certificeret efter grønt flag ordningen fejrede den det med sodavand og kage for hele skolen. Både borgmesteren i Helsingør kommune, hvor gymnasiet ligger, og hendes kollega fra nabokommunen Fredensborg (som er bestyrelsesformand på Espergærde Gymnasium) var mødt op. Det samme var Helsingør Dagblad. Det er også en måde at synliggøre det grønne arbejde understreger Ole Jensen.

Den grønne indsats har vakt interesse, og flere af Henrik Bæchs rektorkollegaer har været forbi for at se på tiltagene. Men også uden for landet er nyheden om Espergærde Gymnasiums klimaindsats nået frem.

“Vi har lige haft besøg af to lærere fra et gymnasium i Berlin, der kom op for at blive inspireret til, hvordan de kan starte et miljøudvalg. De var her en hel uge,” siger Ole stolt.