Mere end 120 elever fra Miljøråd og Klimaudvaæg på landets gymansier var samlet til Klimatopmøde i Odense.
”Klimatopmøde er for os, der handler, hvad enten det handler om at få solceller på vores gymnasiers tage, sortering i skraldespandene eller klima på skemaet,” siger DGS-formand Asger Kjær Sørensen.
Og med eksempler som Vietnamkrigens afslutning og et oprør med raceadskillelsespolitikken i USA minder han deltagerne ved DGS’s Klimatopmøde om, at store forandringer ikke kommer, fordi magthaverne beslutter noget, men fordi de udsættes for et folkeligt pres.
”Store forandringer kommer nedefra. Når unge mennesker forandrer deres liv og deres verden til det bedre, og derfor er et klimatopmøde som dette vigtigt,” påpeger han over for en fyldt sal i Rosenbæk Huset i Odense.
De 120 tilmeldte gymnasieelever plus en flok ”eftertilmeldere”, der må sidde på stole langs væggen lytter til klimadigte, og diskuterer global klimaretfærdighed, og der er bred enighed om, at politisk greenwashing er et stort problem.
”Klimaet er blevet et brand, som alle politikere bruger, men samtidig skubbes Parisaftalens mål ud i fremtiden, så man mister lidt troen på, at de reelt vil gøre noget ved problemet, ” siger en pige.
Og den holdning vinder genklang ved bordene:
”Der er utrolig meget greenwashing for tiden. Politikerne tror måske selv, at de gør noget godt for klimaet, men helt ærligt så sætter de samtidig prisen op på offentlig transport, hvad tror de, det vil gøre for privatbilismen?” spørger Siff, der går i 1.g på Ribe Katedralskole.
Postkort til fremtiden
Ved afslutningen på workshoppen om global klimaretfærdighed får Klimatopmødets deltagere udleveret et postkort, hvor de kan skrive deres håb og drømme for fremtiden.
Jeg forestiller mig en samlet verden, hvor landegrænser ikke bestemmer dine levevilkår og fremtidsmuligheder. En verden, hvor hovedmålet for stater og virksomheder ikke er økonomisk vækst, men i stedet menneskers og naturens vilkår, skriver Alberte fra Ribe Katedralskole efter lidt betænkningstid.
Selv om workshoppen primært har handlet om klimaforandringernes konsekvenser langt fra Danmarks grænser og ikke har fokus på konkrete handlinger på gymnasierne, synes 1.g’er Alberte alligevel, at det sætter tanker i gang, og at det er vigtigt at blive mindet om.
Men det primære formål med at være på klimatopmødet er at snakke med elever fra andre gymnasier.
”På vores gymnasium er der mange, der synes det er cringe, at gå op i miljøet eller være med i Gaia (Ribe Katedralskoles elevstyrede klimaudvalg, red.) og derfor er det fedt at møde andre, der også synes, det er en vigtig dagsorden,” siger Alberte, mens Marie fra parallelklassen nikker.
Ud af gymnasiets 7-800 elever er kun ca. 30 med i Gaia, ”og der er mange, der joker lidt med, at det er fjollet, vi gider gå op i klima,” siger Marie.
Til kamp mod sorte tage
Frida fra Nyborg Gymnasium benytter en pause, til en rundtur ved bordene for at fortælle, at hendes miljøudvalg sammen med Svendborg Gymnasium er i gang med at få lagt græs på skolens tage eller få malet dem hvide.
”Et sort tag sender så meget mere varme tilbage til atmosfæren, at der smelter syv gange så meget havis, som hvis man har et hvidt tag eller et græstag,” forklarer hun.
Derfor er hun rundt for at høre, om der er flere gymnasier, der vil være med i projektet. Eleverne fra Ribe Katedralskole takker nej. Deres skole holder til i en fredet bygning, så det kan nok ikke lade sig gøre, ”men fedt initiativ,” siger de samstemmende.
Vi er mange der bekymrer os
Klimaaktivist Esther Kjeldahl slår fast, at vi alt for længe har individualiseret klimakrisen (så folk har vendt det indad), og at der er meget power i at sætte ord på sine klimafølelser.
”På den måde opdager man, at der er mange, der går med de samme følelser af frygt, skyld og skam i forhold til klimaet,” konstaterer hun til stor begejstring for tilhørerne.
”Men hvad kan man gøre for at tiltrække folk til miljøarbejdet på gymnasiet?” spørger en af deltagerne.
Esther tænker ikke længe over svaret:
”Det skal være hyggeligt at være med, og så skal man mødes om et konkret emne. Det kan fx være plantebaseret kantine, eller studieture med fly, som jo er et stort spørgsmål på gymnasierne. Men det vigtigste er, at deltagerne får en god og hyggelig oplevelse. Man kan altid tiltrække folk til en sag på baggrund af politisk vrede, men de falder fra igen, hvis de ikke føler sig velkomne,” fastslår den erfarne klimaaktivist.
