Der var gang i workshops på gymnasier overalt i landet, da Gymnasieskolernes Klimaalliance i samarbejde med bl.a Villumfonden den 22. september afviklede sin første nationale Klimahandledag nogensinde.
”Det er en opgave for jer, og alle os politikere, at gøre noget for klimaet,” proklamerer Frederikssunds borgmester, Tina Tving Stauning fra en interimistisk talerstol, der er rejst på græsarealet mellem Frederikssund Gymnasium og U/Nord.
I hånden har borgmesteren en benved – en gammel dansk træsort, som er en af de 22 forskellige planter, som eleverne på to skoler i løbet af dagen skal plante i en 350 kvadratmeter stor firkant, som skal huse uddannelsesinstitutionernes nye klima-skov.
”Vi skal gøre det sammen, for kun sammen med jer, kan vi komme videre ud ad den rigtige vej – mod en grønnere fremtid,” siger Tina Tving Stauning, inden hun selv tager det første spadestik til klimaskoven.
Frederikssund Gymnasiums nye klimaskov er blot en af de aktiviteter, der foregår på skolen i dag, hvor Gymnasieskolernes Klimaalliance har inviteret medlemsskoler over hele landet til at deltage i den første nationale klimahandledag for gymnasier nogensinde. I alt er 46 uddannelsesinstitutioner tilmeldt.
Ufremkommelig skov
Rødel, vortebirk, naur, spiselige fuglekirsebær, ask, sergentæble og alm. hyld er blot nogle af de mange forskellige træer, der skal udgøre skoven, og de i alt 800 vækster, som Slots- og Kulturstyrelsen har finansieret, ligger nydeligt i bunker rundt om den kommende skov.
Jorden er inddelt i felter, og det er meningen, at hver elev skal plante et enkelt træ ud fra et simpelt farvekodesystem, der sikrer, at der bliver vekslet mellem høje og lave vækster, og at dem, der kan spises står yderst, hvor man kan nå dem.
”Når skoven vokser op i løbet af to år, bliver den tæt og ufremkommelig. Derfor er der anlagt en lille sti, så man et enkelt sted kan komme ind i skoven, og der er afsat plads til et laboratorium og et skovtårn, så man kan studere skoven ovenfra, og bruge den i undervisningen,” fortæller gymnasielærer Stine Mikkelmann, der er projektleder på skovprojektet.
Fedt arrangement
Bent Mariager fra Grønne Nabofællesskaber, der er med i projektet om at rejse klimaskoven på gymnasiet, mener, at Klimahandledagen er vigtig, fordi eleverne deltager i noget helt håndgribeligt, hvor de kan se skoven vokse op.
Og det virker også, som om eleverne synes, det er et virkelig fedt arrangement. Nina fra 1R på Frederikssund Gymnasium har netop plantet en havtorn, og så har hun hjulpet veninderne med at plante spiselige fuglekrisebær og benved.
”Jeg synes, det er spændende at være med i projektet og hjælpe naturen,” siger hun.
Udover klimaskoven har eleverne haft mulighed for at vælge mellem en række forskellige workshops ud fra interesse. Rummets betydning for klimaet, protestsange, yoga, og udformningen af et nyt havnebad i byen er bare nogle af de workshops, eleverne fra Frederikssund har kunnet vælge, og i gymnasiets store sal sidder ca. 100 elever klar til at høre et oplæg med bæredygtighedsinfluencer Gittemarie Johansen.
Recykling og redekasser
Flere gymnasier havde recykling- eller reparationscafeer på programmet, hvor man kunne give sit gamle tøj nyt liv eller hækle og strikke ting af restegarn.
”Det er en god måde at få nyt tøj, hvis man er træt af det gamle, og så er det også godt for klimaet,” siger Jasmin, fra 3T på Egedal Gymnasium. Hun indrømmer, at der hjemme hos hende “ryger en del pakker ind om måneden” fra online tøjfirmaer.
”Men sådan en dag som i dag har helt klart gjort en forskel. Det er jo ret vildt, hvor meget vand, der går til at producere en T-shirt, tilføjer hun og koncentrerer sig om at tråde en symaskine, mens klassekammeraten Ida, hjælper Jonathan fra parallelklassen i gang med hans syprojekt.
Udenfor er der højlydt aktivitet. Eleverne hamrer og borer og skruer og naturgeografilærer Niels Vinther er her, der og allevegne for at hjælpe med gode råd til at tyde arbejdstegningerne. Eleverne bygger redekasser, insekthoteller og flagermuseboliger.
”Flagermusen går tilbage på landsplan, fordi de ikke har nogen steder at bo, når man fælder alle de gamle træer,” forklarer han og peger på, at byggeprojekterne skal gøre eleverne opmærksomme på, hvordan man kan styrke biodiversiten.
Han synes, det er sjovt at se, hvor meget eleverne går op i det. ”Det er første gang, jeg har oplevet at undervise elever i 90 minutter i træk, uden at nogen spørger om en pause.”
Mai fra 3x er en af dem, der er levende optaget af at bygge en redekasse.
”Det er dejligt at lave noget andet og sjovt at være aktiv,” siger hun.
Tændte lærere
Det er ikke kun eleverne, der nyder den anderledes undervisningsdag.
”Lærerne bliver tændt af at få en anden rolle overfor eleverne og vise deres fritidshobbyer,” siger uddannelsesleder Søren Sejer Lohse-Hansen, der viser rundt mellem Egedal Gymnasiums forskellige workshops, der blandt andet omfatter plantebilleder, hvor eleverne planter sukkulenter i gamle skabslåger, som skal hænge og pynte på gymnasiets gangarealer.
“Det er fedt at være med til at udsmykke skolen,” mener en af drengene, der sidder bøjet over planter, skabslåger og hønsenet.
Der dufter frisk og frugtagtigt fra kemilokalet, hvor en gruppe elever er i gang med at lave deres egne sæber af kokosolie, olivenolie, natriumhydrogen og denatureret vand, som varmes op og tilsættes en duftgiver. Tre piger i hvide kitler og iført sikkerhedsbriller står og rører i sæbemasse, der er tilsat henholdsvis lime og lavendel.
”Jeg troede, det var meget sværere at lave sæbe, ”siger Sarah fra 3z. For hende og de to klassekammerater er workshoppen et kærkomment gensyn med kemifaget, som de ellers ikke har længere.
Sætter små ting i gang
Bæredygtighedsudvalget på Egedal Gymnasium, der har været med til at udvælge og planlægge de ca. 20 forskellige workshops, der afvikles på gymnasiet på Klimahandledagen, er godt tilfredse.
”Der er mange, der er dukket op og deltager, selv om de måske ikke har fået plads på den workshop, de helst ville have,” siger Karoline fra 3v.
”Målet med dagen er at sætte små ting i gang. Få folk til at tænke over, at det er bedre at købe sæbebarer fremfor sæbepumper. bedre at skifte komælk ud med fx havremælk. Det er de små valg i hverdagen, der gør en forskel. Det kan godt være, at Klimahandledagen ikke er alles kop te, men overordnet set har det været en succes,” siger hun og smiler.
Et udpluk af billeder fra dagen
