Med ålegræs og muslingebanker har gymnasieelever fra Rødkilde Maringruppe forsøgt at puste liv i Vejle Fjord, der lider under massivt iltsvind. Nu giver de deres erfaringer videre til gymnasieelever i Grenå. Håbet er at skabe et korps af frivillige, der vil skabe bedre havmiljø.
Lucas, Alan og Silas, der alle går i 2g på Grenaa Gymnasium, sidder dybt koncentreret om at binde stiklinger af ålegræs fast på søm. Det er ikke nemt men efter gode råd fra Cecilie Hammer Lysgaard fra Rødkilde Gymnasiums Maringruppe, får de tag på det.
Rødkilde Gymnasium har siden 2017 været en del af et projekt, der gennem simple hands-on-tiltag kan gavne havmiljøet i den nærliggende Vejle Fjord, som lider under massivt iltsvind. Og netop i dag har Kattegatcentret slået dørene op til Havets Dag og har inviteret eleverne fra Rødkilde Maringruppe til at fortælle om deres arbejde og inspirere de lokale gymnasieelever.
Frida, der går i 2. g på Grenå Gymnasium er begejstret: ”Det er spændende at lave noget anderledes undervisning,” siger hun og bliver med det samme suppleret af klassekammeraten Marica ”og fedt at vide, at det vi gør, gavner havmiljøet.”
Ålegræs er godt for havmiljøet
Ålegræs er vigtigt for havet af mange grunde. Det fungerer som gemmested for småfisk og andre af havets byttedyr og samtidig binder det store mængder CO2 og optager en masse af de næringsstoffer, der befinder sig i havet. Det ilter også vandet. Men ålegræsset har brug for sollys for at lave fotosyntese, og hvis der er alt for mange næringsstoffer i vandet, så kommer der mange alger, som blokerer for sollyset, og så dør ålegræsset.
”I dag kan der ikke trænge tilstrækkeligt med sollys ned til ålegræsset, hvis det vokser på mere end fire meters dybde. Vores mål er at få vandet så klart, at ålegræs kan vokse ned til otte meters dybde,” siger Søren Forsberg, der er leder af Kattegatcentrets Skoletjeneste.
Faktaboks
80-90 pct.af det ålegræs, der fandtes i de danske farvande i 1901, er i dag forsvundet, ålegræssygen i 1930’erne gjorde et stort indhug i bestandene, men derefter er ålegræsset ikke kommet tilbage til oprindelig udbredelse, primært som følge af udvaskning af kvælstof fra landbruget, men også som følge af fiskeri med bundtrawl, som flår alt levende af havbunden og efterlader den som en ørken.
Når man genetablerer ålegræsskove, planter man 25 søm med ålegræs indenfor en cirkel. 20 af dem plantes i periferien og fem i midten, så skuddene er nogenlunde ligeligt fordelt. Metoden er udviklet på SDU.
Frida og Maricas biologilærer Kasper Severinsen er glad for, at hans elever får set teorien omsat til konkret handling.
”Det er vigtigt for eleverne at opleve, at de kan gøre noget, for at få et bedre havmiljø.” siger Kasper Severinsen. Han fortæller, at eleverne på Grenå Gymnasium tidligere været engageret i små projekter om fx at fjerne plast fra stranden.
”Det er projekter som er opstået spontant, men det er nemmere at opretholde en kontinuerlig aktivitet, hvis man har noget, fx ålegræs eller muslingebestand, som man kan følge og måle på over tid,” siger han.
Samarbejde
Derfor er Kasper Severinsen rigtig glad for, at Grenaa Gymnasium, Rødkilde Maringruppe, Viden Djurs htx og Kattegatcentret nu har aftalt at indgå i Havsamarbejdet i Østjylland, der også tæller de syv kommuner, der ligger hele vejen rundt om Jyllands ”næse” og dækker kyststrækningen fra Randers Fjord til Vejle Fjord.
”Nu har vi forpligtet os selv og hinanden på samarbejdet, og det er et vigtigt skridt i forhold til at realisere fælles projekter,” siger Kasper Severinsen.
Søren Forsberg ser frem til at koordinere et frivilligt korps, der kan bidrage til at forbedre havmiljøet-”Og det er jo superfint, hvis ungdomsuddannelserne vil levere meget af den frivillige arbejdskraft. Vi vil gerne vise, at de unge går forrest og gøren indsats for at bedre havmiljøet,” siger han.
Muslingernes indsats
Både Frida og Marica bruger aktivt havet i hvert fald om sommeren. Frida fortæller, at hun synes, det er trist, at havet er blevet så grumset og uklart. Men også det har Maringruppen løsningsforslag til.
”Muslinger er rigtig gode til at filtrere vandet, og rense det for alger og næringsstoffer,” siger Cecilie fra Maringruppen og plumper fire-fem blåmuslinger ned i en glasskål, med en mørkegul væske. Det er havvand, som er hentet i bølgerne lige ud for Kattegatcentret.
Faktisk kan muslingerne filtrere op til 100 liter vand i døgnet, og de små krebsdyr, der vokser på muslingernes skaller, bidrager også til at rense vandet.
Tomme muslingeskaller kan også bruges til at kickstarte en sund havbund, fordi smådyr kan vokse på dem.
”Hvis havbunden er dækket af et tykt lag organisk materiale, kan smådyrene ikke grave gange i det. Men man kan skabe nyt liv i havet, ved at oprette stenrev, muslingebanker eller biohuts i byernes havnebassiner. Det kan for eksempel gøres ved, at man skaffer en masse tomme østers- eller muslingeskaller fra restauranterne, som man sænker ned i havnebassinet i en metalkasse lavet af net, så fiskene kan svømme ind og ud af den. Så er der pludselig etableret gennemsteder for småfisk,” forklarer Torben Ankjærø, der er havmiljøkoordinator for Havsamarbejdet i Østjylland.
Johanne Kaysen Thomsen, som blev student fra Rødkilde Gymnasium i 2022 og i dag læser til miljøingeniør, spørger om nogen af eleverne har lyst til at åbne en musling og røre ved den. Flere af pigerne rynker på næsen, men Alan tager nysgerrigt en skalpel i den ene hånd og blåmusling i den anden.
Fjorden mistrives
Rødkildes Maringruppe udspringer fra Rødkilde Gymnasium og har eksisteret i 15 år. Gruppen har i mange år samarbejdet med Vejle Kommune og SDU og var med til at tilrettelægge og udføre de første forsøg, der testede, hvor ålegræsset havde potentiale til at overleve og sprede sig efter udplantning. Testforsøgene gav gode resultater og blev grundlag for Sund Vejle Fjord projektet, hvor Rødkilde Maringruppe siden har hjulpet SDU og Vejle Kommune med udplantning sammen med lokale fiskere og andre frivillige.
I dag tæller den 30 gymnasieelever, men tidligere medlemmer af grupper er velkomne til at deltage i diverse aktiviteter og arrangementer. Fælles for dem er en interesse for havet, og Johanne synes, det er spændende, at man med egne øjne får mulighed og at se, hvad der sker i Vejle Fjord.
Synet er dog temmelig nedslående i øjeblikket påpeger Isabella, der går i 3.g på Rødkilde Gymnasium og har været med i Maringruppen siden sommerferien.
”Vejle Fjord har det meget dårligt. Der ligger døde fisk i vandoverfladen, når man går forbi, så på den måde har man problemet tæt på hele tiden. Fjorden er så død, at jeg er godt klar over, at vi ikke fixer den ved at udplante ålegræs og etablere muslingebanker, men bare det, at vi gør noget, hjælper til at bedre havmiljøet i fjorden og får ålegræsset til at sprede sig,” siger hun.
Ålegræs kan både sprede sig ved rodskud og frøspredning, og hvis det trives, kan de stiklinger, man planter ud blive til rigtig skov i løbet af bare to år. I foråret plantede Rødkilde Maringruppe 3-4000 ålegræsskud på udvalgte forsøgsområder i inderfjorden, for at kortlægge, hvor et fremtidigt ålegræsbed vil kunne etableres. Planen er at Rødkilde Gymnasium etablerer et mindre område under Sund Vejle Fjord, med ålegræs, muslingerev og stenrev, hvor gymnasieelever og grundskoleelever inviteres med for selv at plante ålegræs og udlægge sten og følge med i udviklingen af områdets biodiversitet.
”Men med det iltsvind vi har haft i Vejle Fjord i år, som følge af en meget varm sommer, kan jeg godt være bekymret for om ålegræsset har klaret sig,” siger Maria Dahm, der er biologilærer og ansvarlig for Maringruppen ved Rødkilde Gymnasium. ”Det bliver vi klogere på i næste måned, når vi skal ud og tælle planterne op.
