Gymnasier er kommet langt med den grønne omstilling – især når det handler om ændringer i driften.
Det er især inden for driften, at de nye bæredygtige vinde blæser gennem gymnasierne. Således lyder tilbagemeldingen fra skolerne, at de er godt i gang med at begrænse energiforbruget eller på anden måde gøre deres bygninger mere bæredygtige.
”Da Solrød Gymnasium renoverede sin administartionsbygning fik vi lavet belysning, som tænder og slukker automatisk efter, hvor meget dagslys der er. Det har virkelig battet i energiregnskabet,” siger Bjarne Thams, der er rektor på Solrød Gymnasium.
Faktisk har ikke færre end ni ud af ti gymnasier i undersøgelsen gennemført en eller anden form for energisparetiltag i løbet af de seneste tre år.
87 pct har skiftet til LED-pærer og 39 pct. har opsat solceller. Tæt på 30 pct. har udskiftet vinduer til energiglas, efterisoleret eller installeret censorer på vinduerne og/eller lyskilder eller opsat varmepumper. Når tallene sammenlagt når et stykke op over de hundrede procent skyldes det, at den samme skole godt kan have gennemført flere typer af energibesparende renoveringer.
Desuden har 10 pct. af gymnasierne planer om at gennemføre yderligere energispartiltag i løbet af de kommende tre år.
Affaldssortering og biodiversitet
Også når det kommer til andre grønne tiltag har gymnasiernes miljøråd og ledelser været i arbejdstøjet.
Således har tre ud af fire gymnasier (73 pct. ) indført grønne tiltag, som ikke har til formål at spare på energien.
Af dem har 80 pct. indført affaldssortering, 57 pct. har øget biodiversiteten på gymnasiets grønne områder, lige knap halvdelen (47 pct.) har ændret kantinemenuen og fx indført vegetardage, mens tæt på hver tredje har gjort en indsats for, at elever og ansatte kommer til og fra gymnasiet på mere bæredygtig vis ved fx ved at opfordre til samkørsel eller til at cykle eller bruge offentlig transport.
Gymnasierne har meget forskellige forudsætninger på dette område alt efter geografisk beliggenhed. I nogle mindre byer er afstandene mellem hjem og gymnasium for store til at det giver mening at cykle, og den offentlige transport så ufleksibel, at bil bliver førstevalget for mange. I den situation er samkørselsordninger og opsætning af ladestandere fornuftige bæredygtige tiltag.
”Vi tænker meget over produkternes levetid, når vi køber nyt inventar til skolen,” siger Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor på HF &VUC Fyn. Han uddyber:
”Vi har skoler i syv forskellige byer, og i takt med at inventaret bliver skiftet ud et sted, samler vi det, der stadig kan bruges, så det kan indgå som reservedele i de andre skolesæt. Vi gør også en del ud af at genpolstre møbler, der er blevet slidt. Og så er vi begyndt at vente fem år med at skifte pc’er, hvor vi tidligere udskiftede dem allerede efter tre år, ligesom gamle pc’er, der stadig virker genbruges som back-up, hvis fx en elev har en computer, der går i stykker under en eksamen.”
Elever viste vej til nye vaner
Repair-cafeer på gymnasierne, loppemarked for genbrugs-ting og -tøj samt pantindsamling er andre bud på bæredygtige indsatser, som gymnasierne har taget til sig. Og så har man på Solrød Gymnasium arbejdet med at ændre vaner hos elever og ansatte, så de bliver bevidste om at spare på energien, der hvor det er muligt.
”Vi havde for et par år siden et meget aktivt miljøudvalg, som fik lov til at lave noget grafittiagtigt kunst på toiletterne, der mindede folk om at huske at sklukke lyset. De malede også kasser til papirindsamling i iøjnefaldende farver, for at gøre folk opmærksom på at sortere deres papiraffald til genbrug og så satte de 20 plakater op rundt omkring på skolen med budskaber som ’Tak fordi du bekæmper madspild’, ’Tak fordi du vælger festival fremfor fly’, ’Tak fordi du drikker postevand fra din drikkedunk’ og den slags. Grafitti og plakater hænger der endnu,” fortæller Solrød Gymnasiums rektor Bjarne Thams.
Flere gymnasier nævner, at de nu sender eleverne på studieture med bus i stedet for fly, mens andre har indført vandbesparende foranstaltninger på toiletterene, for at spare på naturresourcerne.
Grønne regnskaber er næste skridt
Der er dog forsat plads til forbedringer. På nuværende tidspunkt er det de nemlig kun et mindretal af gymnasierne, der laver grønne regnskaber eller CO2-regnskaber.
Kun 17 pct. er indtil videre startet på at indregne CO2-udledning og trækket på klodens resourcer i deres årlige regnskab til bestyrelsen.
Til gengæld påtænker hele 31 procent at begynde at gøre det inden for de næste tre år.
Også når det handler om en nedskrevet bæredygtighedsstrategi, er der noget at arbejde med. Kun en tredjedelk af respondeterne fortæller, at deres gymnasium på nuværende tidspunkt har en bæredygtighedsstrategi, der er offentliggjort på gymansiets hjemmeside eller intranet.
Knap halvdelen svarer dog, at de har planer om at få en i nær fremtid.
60 pct. af Danske Gymnasiers 167 medlemsgymnasier (inkl. associerede medlemmer) har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.
Besparelser på kopiering
HF &VUC Fyn har skåret ned på antallet af kopimaskiner, og det betyder, at der bliver kopieret mindre. De har også et godt fif til at spare på printernes farvepatroner. Kopimaskinerne er nemlig ved levering indstillet til at kalde på toner, når der er 20 pct. toner tilbage, men HF &VUC Fyn har justeret det, så notifikationen først kommer, når der er 5 pct. tilbage i tonerbeholderen. På den måde holder tonerpatronerne væsentligt længere. Og det er ifølge Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor på HF &VUC Fyn ret nemt at ændre indstillignen på den enkelte maskine.
