17 rektorer og vicerektorer besøgte i november Berlin for at hente inspiration til, hvordan man får bæredygtighed til at spille en større rolle i gymnasiets hverdag. Turen varede tre døgn, men på den korte tid nåede gruppen at besøge hele 11 projekter, der spændte fra uddannelsesinstitutioner (gymnasium og universitet), til diverse virksomheder og NGO’er, som samlede overskudsmateriale ind og forvandlede det til nye bæredygtige produkter, som enten blev solgt eller foræret videre. Deltagerne besøgte også et boligområde med mange etniske minoriteter for at at blive klogere på, hvordan man kan fremme en grøn dagsorden i de dele af samfundet, hvor beboerne har mange andre udfordringer, og bæredygtighed ikke nødvendigvis står højt på dagsordenen.
Inspirationsturen samlede sig om tre temaer: samarbejde med eksterne parter, grøn didaktik og efteruddannelse af lærerne, og der var mange spændende input at tage med hjem, fortæller Henrik Bæch, der som rektor på Espergærde Gymnasium var medarrangør af inspirationsturen.
”I Tyskland er der tradition for, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder med virksomheder og organisationer om at aktivere eleverne til grønne tiltag. Her har vi i Danmark ikke fuldt ud udnyttet mulighederne for at indgå i den form for samarbejder, som ellers kan bringe ny viden ude fra det omkringliggende samfund ind på gymnasiet,” konstaterer Henrik Bæch.
De tyske gymnasier arbejder ofte sammen med mindre NGO’er. Blandt andet via en organisation, der hedder Stiftung Bildung, som lærer små virksomheder og startup-firmaer at tænke grønt. Mange af gymnasierne driver selv små virksomheder, og samarbejder derfor med Stiftung Bildung.
”For eksempel var der et af gymnasierne, der producerede honning, som de solgte. Det var eleverne selv, der havde ansvaret for at passe bierne, lave honningen og sælge den. Andre skoler havde haver, hvor eleverne dyrkede afgrøder, som de solgte. Det er jo en idé, man godt kan overføre til danske gymnasier, for der er jo allerede i dag skoler, som har ret til at lave indtægtsdækket virksomhed, så der eksisterer allerede en mulighed for at gøre noget tilsvarende herhjemme,” siger Henrik Bæch.
Han peger på, at Espergærde Gymnasium råder over en stor grund, og at det vil være oplagt at udnytte den til at fremstille et eller andet, som kan bidrage til at fremme en grøn tankegang hos eleverne, og som kan bruges i undervisningen, når eleverne fx skal lære om planter og biodiversitet.
”Et af de indtryk, jeg har med hjem fra turen, er, at det man laver, skal være meget handlingsorienteret. Eleverne skal simpelthen have nogle handlekompetencer ud af at deltage i projekterne,” forklarer Henrik Bæch. Han nævner som eksempel, at man med fordel vil kunne inddrage eleverne i at reducere skolens energiforbrug – ikke bare ved at minde dem om at slukke lyset, men simpelthen ved at inddrage dem i at undersøge og regne på, hvad det vil betyde, hvis skolen projekterer et solcelleanlæg, hvis de laver et regnvandsanlæg, eller installerer en varmepumpe.
Timepulje til dannelse
En af de barrierer, man tit hører, når det handler om elever og bæredygtighed, er, at det ofte kun er ildsjælene, der engagerer sig, mens en stor gruppe af elevere ikke rigtig melder sig ind i kampen. Og her har man en klar fordel i Tyskland sammenlignet med Danmark, for mens noget af det, der foregår på de tyske skoler, er frivilligt og foregår udenfor skoletiden ligesom i Danmark, så er der også en hel del, der foregår inden for de skemalagte timer. De tyske skoler har nemlig – modsat de danske – stor frihed til selv at bestemme, hvad de vil undervise i. Der er ganske enkelt afsat en timepulje, som er obligatorisk for eleverne at deltage i, men hvor den enkelte skole selv bestemmer indholdet. Eneste krav er, at det på en eller andet måde fokuserer på dannelse. Og en del skoler vælger at bruge disse timer på bæredygtighedsprojekter.
”Vi bør her i Danmark spørge os selv, hvordan vi kan få bæredygtighed ind i vores læreplaner, og hvordan vi kan gøre det på en måde, der giver eleverne mulighed for at rode og regere og selv arbejde aktivt og håndgribeligt med bæredygtighedsprojekter,” siger Henrik Bæch.
Behov for efteruddannelse
En vigtig læring af inspirationsturen er også, at lærerne har brug for efteruddannelse for at kunne undervise i bæredygtighed på en inddragende og handlekompetencegivende måde.
”Og der har vi i gymnasiefællesskabet allerede udviklet og igangsat et undervisningsforløb med Københavns Universitet om, hvordan man som lærer bliver bedre til at inddrage den grønne dagorden i undervisningen, ikke kun enkeltfagligt men også med fokus på det tværfaglige aspekt, så læreren kan sparre med og hjælpe hinanden,” påpeger Henrik Bæch
Indtrykkene fra turen og de mange inspirerende besøg er blevet samlet i tre podcasts, som kan findes her: https://sites.libsyn.com/452475
