Danske Gymnasier opfordrer sine medlemsskoler til at udarbejde bæredygtighedsstrategier. Som inspiration får I her et bud på, hvordan en sådan bæredygtighedsstrategi kunne se ud på fire forskellige fiktive gymnasier. Til sidst er der også en henvisning til hvordan Herlufsholm har grebet opgaven an.
Bæredygtighedsstrategi A: Mørkebjerg Gymnasium
Vision:
Mørkebjerg Gymnasium har en vision om at indføre bæredygtighed som det bærende princip på gymnasiet.
Det vil sige, at vores drift og indkøb år for år skal være ti procent mere bæredygtigt. Og at eleverne gennem deres gymnasietid dannes og uddannes til at være bæredygtigt bevidste og handlekompetente.
Formålet:
Almendannelse omhandler forholdet mellem elever og verden. Den verden, som elever i dag vokser op i, rummer klimakrise, global opvarmning, faldende biodiversitet, dystopisk fremtid og økoangst, skriver Michael Paulsen, lektor, Uddannelsesvidenskab, Institut for Kulturvidenskaber, SDU, og fortsætter: Dannelse og skolens fag opnår deres mening i sammenhæng med den verden, som elever skal dannes i og til. Og når verden ændrer sig, ligesom vores forståelse af den, så må skolen og dannelsen også omgøres og omtænkes mere radikalt end blot, at der skal mere klima og lignende på skoleskemaet.
Derfor er formålet med Mørkebjerg Gymnasiums bæredygtighedsstrategi tæt forbundet med gymnasiets arbejde med almendannelsen og med at udfordre, støtte og opfordre elever til at blive klogere på, udforske og øve sig i at realisere måder at være til stede i verden på, der ikke bare respekterer og spiller sammen med naturen, men indgår aktivt i et fælles interartsligt samarbejde omkring et fælles godt liv.
Fokusområder:
På Mørkebjerg Gymnasium har vi særligt valgt at sætte fokus på fire områder:
- Undervisningen
- Engagementet
- Driften
- Eksterne samarbejder
Fordi vi mener at netop disse fire områder hænger sammen og griber ind i hinanden.
Alle gymnasiets bæredygtighedsprojekter inddrager et eller flere af disse områder. Eksemplificeret i denne model, hvor hver ring symboliserer et igangværende projekt, og farverne indikerer, hvilket af de fire fokusområder det involver:

Tidsplan og hvem gør hvad på projekterne:
- Mørkebjerg samler skrald april 2023, Miljøudvalget og rektor har ansvaret. Rektor kontakter kommunen ang. det praktiske, betsiller og betaler for morgenkaffe og croissanter på dagen, Miljøudvalget trykker og ophænger plakater, fortæller om initiativet på morgensamlingen 8. april, og gennem skolebladets marts nummer.
- Solceller på tag, efterår 2023, Arbejdsgruppe under ledelse af rektor, Pedel-Preben, og bestyrelsesformanden følger, bestyrelsens beslutning om at sætte solceller på taget. De indhenter tre tilbud fra leverandører, Pedel-Preben har derefter kontakten til den valgte entreprenør ifht. det praktiske arbejde, rektor og bestyrelsesformand ifht. økonomi.
- Klimahandledag 29. august 2023, Miljøudvalget har ansvaret. De planlægger dagen, kontakter oplægsholdere, arrangerer events og aktiviteter inden for det aftalte budget. Rektor inddrages kun, hvis der er brug for at godkende udgifter ud over det allerede budgetterede.
Bæredygtighedsstrategi B Grønnegård Gymnasium
Vision: Grønnegård Gymnasium vil være Midtjylland grønne Gymnasium.
Formål:
De almengymnasiale uddannelser danner og uddanner unge, der er borgere og forbrugere i fremtidens samfund og skal udtænke fremtidens grønne løsninger.
Gymnasierne er med til at præge normer og holdninger hos eleverne. Ved at sætte bæredygtighed på dagsordenen både i undervisningen (gennem fx læreplaner, didaktik og projektforløb) og i de mange aktiviteter, der foregår uden for undervisningen (fra bl.a. miljøråd over sociale og frivillige aktiviteter til kantinens madudbud) har gymnasierne mulighed for at påvirke eleverne til at foretage personlige valg, der er mere klimavenlige.
Delmål:
At sikre gymnasiet en grøn profil for på den måde at kunne tiltrække en ny type elever og ambitiøse lærere. Det skal ske gennem et målrettet fokus på bæredygtige tiltag primært i drift og undervisning.
Fokusområder:
På Grønnegård Gymnasium har vi i år et særligt fokus på fire områder:
- Undervisningen
- Engagementet
- Driften
- Eksterne samarbejder
Vores igangværende og planlagte projekter er oplistet i nedenstående skema.
Projekt | Indsatsområde | Dato | Ansvarlig | Andet |
Grøn kantine | Drift/engagement/ | 1.1.2023 | Bente fra kantinen/miljøudvalget | |
Vild med Vilje | Drift/undervisning/ | 3. april 2023 | Pedel/3A | |
Solceller på tag | Drift | Forår 2023 | Pedel/rektor/miljøudvalget | |
Klimadag | Engagement/undervisning/eksterne samarbejder | 1.11.2023 | Miljøudvalget/rektor/uddannelsesleder | Kontakt til vandværket og Renovationsfirma |
Ungdommens Klimafolkemøde | Engagement/undervisning/eksterne samarbejder | 1.-2.9.2023 | Miljøudvalget/uddannelsesleder/Cecilia 2.y | Kontakt Middelfart Gym. Rambøll |
UBU | Undervisning | Uge 12-13 2023 | Lærerne på 2. årgang | Oplæg fra Concito og Verdens bedste nyheder |
Vi cykler eller samkører til skole | Engagement | Foråret 2024 | Miljøudvalget | Tilmelding til cykler til arbjede |
Fokusområder:
På Grønnegård Gymnasium har vi i år et særligt fokus på fire områder:
- Undervisningen
- Engagementet
- Driften
- Eksterne samarbejder
Vores igangværende og planlagte projekter er oplistet i nedenstående skema.
Projekt | Indsatsområde | Dato | Ansvarlig | Andet |
Grøn kantine | Drift/engagement/ | 1.1.2023 | Bente fra kantinen/miljøudvalget | |
Vild med Vilje | Drift/undervisning/ | 3. april 2023 | Pedel/3A | |
Solceller på tag | Drift | Forår 2023 | Pedel/rektor/miljøudvalget | |
Klimadag | Engagement/undervisning/eksterne samarbejder | 1.11.2023 | Miljøudvalget/rektor/uddannelsesleder | Kontakt til vandværket og Renovationsfirma |
Ungdommens Klimafolkemøde | Engagement/undervisning/eksterne samarbejder | 1.-2.9.2023 | Miljøudvalget/uddannelsesleder/Cecilia 2.y | Kontakt Middelfart Gym. Rambøll |
UBU | Undervisning | Uge 12-13 2023 | Lærerne på 2. årgang | Oplæg fra Concito og Verdens bedste nyheder |
Vi cykler eller samkører til skole | Engagement | Foråret 2024 | Miljøudvalget | Tilmelding til cykler til arbjede |
Bæredygtighedsstrategi C: Solvang Gymnasium
Vision: Solvang Gymnasium skal danne eleverne til hele, klimabevidste og handlekompetente mennesker.
Mission: For at leve op til visionen vil Solvang Gymnasium i dagligdagen både arbejde i et spor der handler om undervisning og om at give eleverne den nødvendige viden, men tillige et spor, der omhandler drift og organisation for på den måde at vise, hvordan man kan bruge sin viden til bæredygtig handling. Gymnasiets elever skal opleve en hverdag præget af et lærings- og skolemiljø, som inspirerer og ”nudger” til reelle og oplevede handlemuligheder som gymnasieleverne kan bruge direkte til at træffe mere bæredygtige valg i deres daglidag.
I forlængelse heraf har vi en langsigtet mål om at skabe en etisk bevidsthed blandt eleverne, som vil føre til reelle ændringer i deres adfærd og handlemønstre.
Det kan illustreres ved denne model:

I praksis gøres dette ved ikke blot at fokusere på bæredygtighed i de naturvidenskabelige fag (som måske er de mest oplagte) men også mod den øvrige fagrække.
Fokusområder:
Bæredygtighed ind i fagene:
Forår 2023 – Efteruddannelse af alle samfundsfagslærere i bæredygtigheds didaktik
Efterår 2023 – Efteruddannelse af alle naturvidenskabsfaglærere i bæredygtigheds didaktik
Forår 2024 – Efteruddannelse af alle historielærere i bæredygtigheds didaktik
Efterår 2024 – Efteruddannelse af alle dansk- og matematiklærere i bæredygtigheds didaktik
Efterfølgende afholdes hvert år en halv dags workshop for hver faglærergruppe, med mulighed for opdatering og gensidig sparring.
Temadag:
Årlig temadag for hele skolen om bæredygtighed i 2023 med emnet affald i 2024 med emnet grøn kantine
Drift:
I 2023 regner eleverne på forskellige bæredygtighedstiltags (fx regvandsnlæg, solfanger, efterisolering, varmepumpe) effekt ifht investeringen. I slutningen af året installeres den forandring, der giver mest bæredygtighed for pengene. I de følgende år regner eleverne på hvor meget CO2 skolen har sparet sammenlignet med status quo.
Bæredygtighedsstrategi D: Regensen Gymnasium
Regensen Gymnasium vil være med til at gå forrest inden for uddannelsessektoren i arbejdet med bæredygtighed
I Regensen Gymnasiums bæredygtighedsarbejde har vi fokus på følgende:
- De menneskelige ressourcer, muligheder og behov i det løbende arbejde med bæredygtighed.
Det er vigtigt, at vi rummer de forskellige behov, ønsker og muligheder, da det er en forudsætning for, at vi i fællesskab kan arbejde henimod en mere bæredygtig adfærd. - De miljømæssige ressourcer og at tænke langsigtet ift. de ressourcer, som der ikke er uanede mængder af. Vi vil på gymnasiet bruge vedvarende energikilder, have fokus på at forlænge livscyklussen på materialer, og bestræbe os på at genanvende det som kan genanvendes.
- Kommunikation. Vi ønsker også at udbrede det bæredygtige budskab og fremme den bæredygtige adfærd hos andre. Dette skal sikres gennem en tydelig og åben kommunikation omkring arbejdet med bæredygtighed og i tæt samarbejde med andre i erkendelsen af, at vi og samfundet er fælles om den nødvendige forandring.
På Regensen Gymnasium opsætter vi målsætninger for arbejdet med bæredygtighed. I takt med at vi når de enkelte mål, vil vi løbende sætte nye, samt videreudvikle vores bæredygtighedspolitik. For at sikre bæredygtighedsarbejdet i og uden for organisationen, vil Regensen Gymnasium afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer hertil.
Skolens mål på bæredygtighedsområdet indarbejdes i skolens årsrapport for at sikre den fornødne fremdrift for bæredygtighedsstrategien.
Bæredygtighed i praksis (handlingsplan)
- Årsplanlægningen skal hvert år gennemgås for at skabe bæredygtighed i alle dele af skolens aktiviteter
- Bæredygtighed som indhold i mange forskellige fag [1]
- Flerfagligt forløb med fokus på bæredygtighed [2]
- Understøtte bæredygtighedsudvalg ressourcemæssigt (ledelse deltager, diverse incitamenter [3])
- Omlægning af elproduktion til sol og omlægning til bæredygtig varmeproduktion/varmelevering
- Affaldssortering
- Opmærksomhed omkring kantinens forbrug (engangsplast, madspild, leverancer)
- Pantindsamling
- Fællestimer med bæredygtighedstema
- Kollektiv trafik og forskellige initiativer til samkørsel eller at få flere elever til at cykle [4].
- Understøtte elevers deltagelse i arrangementer omkring bæredygtighed [5]
Herlufsholm
Sidst men ikke mindst kan man lade sig inspirere af Herlufsholm, der i 2021, som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark offentliggjorde en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Skolen har blandt andet besluttet sig for at få et solcelleanlæg, der på sigt skal dække hele skolens energiforbrug. I redegørelsen kan man læse, hvordan elever og medarbejdere på Herlufsholm over en årrække har lagt sig i selen og søsat tiltag, både store og små, der alle har hjulpet skolen på vej mod en grønnere profil. I processen har Herlufsholm haft stor glæde af inspiration og sparring fra deres netværk i bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og senest 2030 Skolerne. Se Herlufsholm Bæredygtighedsrapport her og deres korte Bæredygtighedsbrochure her.
[1] Med udgangspunkt i lærernes egen ideer/ønsker kan bæredygtighed indarbejdes i undervisningen på mange forskellige måder. Det kan fx være klimalitteratur i dansk, Vild med vilje-projekter i biologi eller beregninger og funktioner med fokus på CO2-udslip i matematik. Det kan være en god idé at holde månedlige undervisningssamtaler med alle lærere, hvor bæredygtighed er tema. Man kan også opfordre eleverne i gymnasiets bæredygtighedsudvalg til at bidrage ved selv at udarbejde og fremlægge en idéliste til lærerne over, hvad og hvordan bæredygtighed kan inddrages i de forskellige fag.
[2] På Regensen Gymnasium har de lagt et fast flerfagligt forløb om bæredygtighed (Bio/Samf) for alle elever i 3.g og et løfteforløb i historie omkring industrialiseringen som klimakrisens afsæt i 2.g
[3] Man kan sidestille arbejdet i bærdygtighedsudvalg/miljøråd med elevråd og festudvalg og fx give deltagerne en betalt årlig tur og/eller et overnatningsarrangement på skolen med middag, servere kage til møderne etc.
[4] I Regensen har gymnasiet fx deltaget i opstartsplanlægningen af en app, NaboGO, som skal fremme samkørsel i lokalområdet. App’en er betalt af Regensen kommune, og gymnasiet bidrager pt, ved at markedsføre den over for eleverne. App’en kan ses her. https://nabogo.com/da/ Skoler i de store byer, kan også tænke i vi-cykler til-skole-kampagner, eller andre incitamenter, der kan få eleverne til at cykle frem for at køre i bil
[5] Det kunne for eksempel være Ungdommens Klimafolkemøde, BUVMs udviklingsdage, landsdækkende Vild med Vilje-arrangementer og lokal Vild med Vilje-dag for hele skolen eller de mere ”klassiske” som tematiserede fredagscafeer og bytte tøj dage.