Golistan Baker og Alberte Krog Pedersen bobler over af energi, mens de fortæller om alle de mange initiativer, de har været involveret i på Egaa Gymnasium, hvor de begge sidder i Miljørådet.
I løbet af de sidste par år har eleverne taget initiativ til at indrette et hjørne med genbrugsmøbler, få opstillet ladestandere til elbiler, etablere udearealer med delvis vild natur, få grønne planter i alle klasseværelser og på fællesarealerne, etablere affaldssortering, og haft større fokus på bæredygtige studieture og indkøb til gymnasiet.
“Vi laver slet ikke nok,” siger 3.g’eren Golistan med eftertryk.
Og Alberte pointerer, at skolens Miljøråd kun tæller ti personer, og at det er begrænset, hvor meget tid de kan lægge i arbejdet, når de også skal passe deres skole. Derfor kører arbejdet lidt på stop-start basis. Når Miljørådet har en god idé, rykker de på den, og så ”hviler de sig lidt bagefter,” som Alberte udtrykker det.
I øjeblikket er Miljørådet i gang med at undersøge, om Egaa Gymnasium kan få en infotavle op, der viser gymnasiets energiforbrug. På den måde kan man synliggøre, at det nytter at spare på strøm og vand. På ønskelisten over kommende projekter står også en tagterrasse med køkkenhave.
Alberte og Golistan er begejstrede over, at miljø og klima nu er blevet skrevet ind i gymnasiets formålsparagraf med virkning fra august 2023.
”Det er megafedt, fordi vi på den måde får et værktøj til at sige til ledelsen, at der skal ske noget på bæredygtighedsområdet,” siger Alberte, der går i 2. g.
Tid til projekter
Pigerne nævner som eksempel, at det er vigtigt, at der afsættes tid til at gennemføre projekterne. De fortæller, at de på et tidspunkt fik arrangeret et inspirationsoplæg for hele skolen med ham, der står for bæredygtighed på North Side festivalen. Oplægget handlede om, hvordan man kan gennemføre forandringer: Men på grund af manglende tid blev oplægget ikke inddraget i undervisningen i nær så høj grad, som det kunne være blevet.
”Hvis sådan et foredrag skal blive andet og mere end bare et event, skal man have tid til at bearbejde det og selv arbejde videre med de tanker, det afføder,” konstaterer Golistan.
Strukturelle forandringer
Alberte er foruden Miljørådet også medlem af Pædagogisk Udvalg, hvor lærere, elever og ledelse sammen drøfter, hvordan de kan få bæredygtighedsaspektet ind i undervisningen.
Pædagogisk Udvalg tog emnet op, netop fordi det stod klart, at mange af de forandringer, Miljørådet ønskede, var strukturelle, og derfor krævede en bredere fælles indsats, der involverede lærere og ledelse.
”Det er godt at have nogen aktive elever, der kan holde ledelsen til ilden, for når eleverne sidder med i Pædagogisk Udvalg og minder ledelsen om, at vi skal videre, så drukner bæredygtighedsdagsordenen ikke i dagligdagens hamsterhjul,” siger Lone Pløger Thoft, der er uddannelsesleder på Egaa Gymnasium med ansvar for blandt andet bæredygtighed.
Hun fortæller, at de grønne tanker breder sig som ringe i vandet på gymnasiet, og at lærerne på Egaa nu er begyndt at spørge ind til bæredygtige studieture. Når man fx på grund af etablerede samarbejder eller gode velafprøvede programmer alligevel er nødt til at rejse længere væk end en bus- eller togtur, så kan det bæredygtige aspekt komme ind på andre måder.
”Det kan være ved, at eleverne under studieturen besøger virksomheder, der arbejder med bæredygtighed,” siger hun.
Fællesskab og hygge
Både Alberte og Golistan går på en studieretning med matematik og musik, og de lægger ikke skjul på, at det primært er her Miljørådet henter sine ildsjæle.
”Der er nogen, der synes, det er sejt at arbejde med miljø og klima, mens andre synes, at det er frelst og kikset, men de fleste befinder sig et sted midt imellem,” forklarer Alberte.
På den måde står Egaa Gymnasium med samme udfordring som mange andre gymnasier. Men de to aktivister mener, de har fundet en vej til at engagere flere.
”Det er vigtigt, at folk føler, at de tilbud, Miljørådet finder på, er noget for alle. Sådan var det med inspirationsoplægget om bæredygtighed på North Side. Her kunne de samfundsfaglige elever, som er meget optaget af erhvervsøkonomi fx se, at man også kan tjene penge på bæredygtighed,” påpeger Alberte.
Der går 800 elever på Egaa Gymnasium, så med et Miljøråd på bare ti medlemmer, er det kun en brøkdel, der for alvor har fokus på den grønne dagsorden.
”Vi glemmer nogle gange, at de andre elever ikke er lige så engagerede som os,” siger Alberte, og tilføjer, ”at det er vigtigt, at man ikke taler ned til folk.”
Golistan og Alberte er enige om, at hvis man skal have flere til at engagere sig i bæredygtighed og grøn omstilling, så handler det om at gøre det sjovt.
”Man skal fokusere på fællesskabet og sørge for, at det, man planlægger, er hyggeligt. Når vi har arrangeret noget, der har været hyggeligt, har det været en succes,” siger Golistan.
Bier og mad
Skolen har sine egne bistader, og de er et eksempel på, at man kan engagere en anden type elever, end dem der melder sig til Miljørådet.
”Min søster, der på ingen måde er en miljøfreak, har meldt sig til skolens biklub, fordi hun syntes, det lød sjovt, og det er fedt at se, hvor meget hun går op i det. Biklubben har for eksempel været med til at plante en masse planter, som bierne godt kan lide,” siger Alberte og konstaterer, at det er fedt, at biprojektet på den måde rammer nogle, der ellers er rimeligt ligeglade med klimaet.
Et andet trick er at gå gennem maven.
”Alle elever bliver jo glade for arrangementer, hvor der er gratis mad og kage,” konstaterer Alberte.
Men ledelsen skal også gøre en indsats for at få flere elever til at engagere sig i udvalgsarbejdet. Sidste år var Miljørådet på Egaa fx sammen på sheltertur.
Begge piger understreger, at det er vigtigt at skolens ledelse er opmærksomme på elevernes behov, men initiativerne skal komme nedefra – og så tager det tid at løbe miljøarbejdet i gang.
”Man skal ikke være ked af, at man i starten kun tager meget små skridt,” siger Golistan.
Hinandens ressourcer
Ved årets elevforestilling på Egaa Gymnasium, som Golistan stod for at arrangere, var alle kulisser lavet af genbrugsmaterialer. Og den lærer, der havde ansvaret for forestillingen, bakkede op om alle elevernes ideer.
”Det er virkelig fedt, når elever og lærere på den måde ser hinanden som ressourcer,” siger Golistan entusiastisk.
De to piger mener, at lærerne skal opmuntre eleverne til selv at tage bæredygtige initiativer, men også at de skal inspirere ved fx at sørge for at afvikle emneuger og undervisning, der lægger op til handlekompetencer, og så skal eleverne inddrages på en seriøs måde og ikke blot som alibi og blåstempling af beslutninger, der allerede er truffet andre steder på gymnasiet.
”Men det er også vigtigt at overtale ledelsen til at afsætte undervisningstid til miljøarbejdet, for mange har ikke kræfterne til det hele, og så er det oftest udvalgsarbejdet, der bliver valgt fra,” påpeger Alberte.
Egaa Gymnasium har gjort et stort arbejde for at få de forskellige udvalg til at arbejde sammen og bakke op om hinandens arrangementer, og der foregår meget på tværs af gymnasiets forskellige udvalg.
”Til forårskoncerten solgte RANI-udvalget (som samler ind til en skole i Tanzania, som Egaa Gymnasium selv har bygget og støtter med scholarships) ind til deres projekt, og Billedkunstholdet havde pyntet op” fortæller Golistan, og Alberte tilføjer:
”Da Elevrådet skulle have nyt logo, var det Designholdet, der lavede det, og da Miljørådet havde fået lærerne til at gå modeshow i genbrugstøj, fik vi Ryssel – det er festudvalget – til at være kommentatorer på arrangementet, og på den måde bliver de forskellige udvalg knyttet tættere sammen.”
