Klyngerne i Gymnasieskolernes Klimaalliance satte hinanden stævne i Nyborg for at inspirere hinanden og finde nye måder at puste liv i det lokale klimaarbejde på gymnasierne.
Hvad kan man gøre for at engagere eleverne i den grønne dagsorden?
Det spørgsmål stod helt centralt, da klyngerne i Gymnasieskolernes Klimaalliance mødtes sidst på dagen ved Danske Gymnasiers Ledelsestræf.
”Især efter corona opleder vi, at det er svært at få eleverne til at engagere sig, men så havde vi en fælles workshop mellem vores elever og eleverne fra Greve Gymnasium, og det var virkelig inspirerende. Efter den meldte femten nye elever sig til vores miljøudvalg,” siger Niels Bendiksen Green, der er vicerektor på NEXT Vestskovens Gymnasium.
Han kunne godt tænke sig, at gymnasielærerne snakker sammen om bæredygtighed på tværs af gymnasierne på samme måde som ledelsesgrupperne gør, og spørger om GL’s klimaansvarlige også er organiseret i klynger på samme måde om Klimaalliancens medlemmer.
”Jeg tror, det vil kunne styrke samarbejdet,” påpeger han.
Handling giver forvandling
En anden pointe fra klyngemødet er, at eleverne ikke nødvendigvis er aktivistiske på samme måde, som tidligere, men det er ikke ensbetydende med, at de er uengagerede.
”De har ikke nødvendigvis en drøm eller en tro på at de kan redde verden, derfor vil vi gerne på HF & VUC Nord give dem handlekompetencer i nærmiljøet – så de kan se, at de kan gøre en forskel.” lyder erfaringen fra Charlotte Mandrup Ozimek, der er uddannelsesleder på HF og VUC Nord.
De har udviklet en bæredygtighedslinje på hf, hvor eleverne har tværfaglige projekter med lokale virksomheder og hvor der arbejdes problemorienteret.
”Center for Grøn omstilling” ved kommunen har hjulpet os med kontakt til en række lokale virksomheder, hvor eleverne kan komme. Det er vigtigt for os, at eleverne ikke kommer ud til en rundvisning og en sodavand, men skal lave noget konkret under virksomhedsbesøget,” understreger hun.
Også Brønderslev Gymnasium og HF har gode erfaringer med at engagere eleverne via praktiske hverdagshandlinger. Skolens 2. årgang har et forløb, hvor eleverne arbejder på at identificere praksisser på skolen og finde simple ændringer, som kan gøre dem mere bæredygtige. I forbindelse med skolens årlige Battle of Brains Day til april skal eleverne fremlægge deres ideer for gymnasiets bestyrelse, og hvis de er gode nok, bliver de implementeret.
”Det handler ikke om plastik i havene eller om pingviner på isflager. Det handler om små praktiske forandringer som fx, at man fremover ikke skal byde nye kollegaer velkommen med store blomsterbuketter, men finde velkomstgaver, der er mere bæredygtige,” forklarer vicerektor Søren Kveiborg.
Outdoor-aktiviteter får drengene med
Herning Gymnasium har måske fundet nøglen til at få drengene med, ved at arrangere et outdoor tema, som blandt andet handler om at bygge shelters og bruge naturen aktivt.
”Det har i hvert fald interesseret drengene på en anden måde end det traditionelle arbejde i miljøudvalget, ” siger Anette Pedersen, uddannelseschef på Herning Gymnasium. Hun påpeger, at gymnasiet ved sit nyligt afholdte klimatopmøde, også oplevede stor interesse blandt eleverne for at deltage i workshops om klimavenlig mad.
”Jeg tror, det er vigtigt for eleverne, at de får mulighed for at handle,” understreger hun.
Gymnasierne i den midt- og nordjyske klynge var enige om, at der er meget stor forskel fra gymnasium til gymnasium på, hvor meget eleverne engagerer sig i klimaet.
”I Aalborg har vi en fornemmelse af, at de aktivistiske elever, der ønsker at deltage aktivt i Miljørådene, samles på bestemte skoler, mens andre elever bevidst vælger gymnasier, hvor eleverne har ry for netop ikke at være aktivistiske,” påpeger Nørresundbys vicerektor Niels Magnus Christensen.
Ændret formålsparagraf
Der var også bred enighed om, at der på mange af landets lærerværelser hersker en ironisk distance til den klimavenlige eller bæredygtige dagsorden, der ofte får prædikater som frelst eller kedeligt.
Og det har ikke ændret sig selv om miljø og klima nu er skrevet ind i formålsparagraffen. Derfor er det i høj grad en ledelsesopgave at fortælle lærerne, at miljø og klima nu står i formålsparagraffen, og at lærerne derfor skal inddrage det i deres undervisning.
Trods det sene tidspunkt tog omkring 50 personer del i klyngemødet. Sammenkomsten fik sparket nyt liv i nogle af de klyngerne og førte til helt konkrete aftaler om samarbejder eller events mellem andre.
