Omkring 60 gymnasielærere og 15 ledere fra mere end 20 forskellige gymnasier sidder samlet i et auditorium på Københavns Universitet. Stemningen er forventningsfuld, på scenen står dagens tre oplægsholdere Stig Jensen, lektor på Center for Afrika studier, Stine Krøijer, lektor ved Institut for Antropologi, og Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut. Dagens tema hedder Kampen om naturen – før, nu og i fremtiden.
“Det var Mette Trangbæk, rektor på Greve Gymnasium, der sammen med Svend Christensen fra KU fik ideen til det her efteruddannelsesforløb. Desuden har bl.a. Klimaalliancen peget på, at der mangler relevant efteruddannelse i bæredygtighed,” fortæller Mikkel Harder Sørensen, der er rektor på Tårnby Gymnasium, og sammen med Mette Trangbæk har siddet med i planlægningsgruppen for den tværfaglige Efteruddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling for gymnasielærere.
Siden modnede ideen i Gymnasiefællesskabet, som er en sammenslutning af 25 gymnasier. Egentlig er det et administrativt fællesskab, men det er også et netværk med fælles værdier. Og en del af det grønne samarbejde har da også været centreret omring indkøb og bygningsdrift, men henad vejen fik netværkets rektorer også appetit på at kaste sig ud i et efteruddannelsesprojekt.
Planlægningsgruppen består udover Mette Trangbæk og Mikkel Harder Sørensen af Svend Christensen, Stig Jensen og Solveig Krogh Christiansen fra det tværgående Green Solutions Center på Københavns Universitet og Sanne Juul Nielsen og Gitte Frandsen fra Efter- og videreuddannelsesenheden på KU SCIENCE. Gruppen gik i gang med planlægningen i foråret 2022.
Da efteruddannelsen er helt ny, skulle de både blive enige om formen på forløbet, hvordan dagene skulle bindes sammen, hvilke oplæg, der skulle med og hvilke cases, der ville være relevante i en gymnasiekontekst.
De er landet på tre moduler af hver to dages varighed. Hver dag har sit eget tema. På den første dag af det første modul er også gymnasiernes ledelser inviteret med, og om eftermiddagene er der en særlig workshop for dem, hvor to af Københavns Universitets ledere inden for bæredygtighedsagendaen holder oplæg med titlen Kunsten at lede bæredygtighedsdagsordenen.
Men der er også stor interesse for de tværfaglige indslag.
“Det er superspændende, og jeg kunne da godt have lyst til at spørge, om jeg også må komme med i morgen,” siger Mette Bering, der er uddannelseschef på Roskilde Gymnasium under en pause i formiddagens program.
Temaet på anden dagen af første modul er: Hvad kan og skal samfundet bære – socialt, politisk og økonomisk?
Hele forløbet er udarbejdet i samarbejde med deltagerne forstået på den måde, at planlægningsgruppen har præsenteret et panel af gymnasielærere for forskellige cases og bedt dem melde tilbage, hvad de tænkte, var mest relevant i forhold til de emner og dilemmaer, de stod med i undervisningen.
“Vi har på den ene side forsøgt at imødekomme ønsket om plug and play-løsninger, der direkte kan implementeres i undervisningen, og som matcher de krav, der stilles til mål i læreplanerne og i forhold til SRP, og på den anden side forskernes frihed til at planlægge deres præsentationer,” siger Mikkel Harder Sørensen.
Håber at kunne opskalere
Efteruddannelsesforløbet er forhåbentlig kun begyndelsen.
“Fordi Gymnasiefællesskabet er et relativt lille netværk og ikke er landsdækkende, så er vi mere agile, og kan rykke hurtigt, når vi får en idé. Men det er da klart ambitionen at folde det her efteruddannelsesprojekt ud nationalt,” siger Mikkel Harder Sørensen.
Gitte Frandsen, specialkonsulent, efter- og videreuddannelse fra KU SCIENCE vil dog ikke love, at det kan lade sig gøre.
“Gymnasielærerne er en vigtig målgruppe for os, fordi gymnasierne er fødekæden, der leverer studerende til vores uddannelser. Vi er derfor meget optaget af at give de nuværende deltagerne det bedst mulige forløb. Om det bliver muligt at gentage forløbet på et senere tidspunkt, må fremtiden vise,” fastslår hun.
Interessen blandt det første hold på forløbet var i hvert fald overvældende, og oversteg planlægningsgruppen forventninger. Allerede i efteråret havde mere end 60 lærere tilmeldt sig.
“Vi regnede som udgangspunkt med, at hver skole sendte to deltagere til forløbet, men i realiteten har mange valgt at sende både fire og fem,” siger Gitte Frandsen.
Og det er der en god forklaring på.
“Eftersom det tværfaglige er en vigtig del af efteruddannelsesforløbet, giver det god mening at sende lærere fra flere fakulteter,” siger Mette Vedel, der er rektor på NørreG, og en af dem, der har fem lærere med til arrangementet.
Diplom for deltagelse
Det nuværende efteruddannelsesforløb kører over tre to-dages moduler. De to af dem ligger før sommerferien og det sidste i september. Den 8. september afsluttes efteruddannelsesforløbet, og alle deltagerne får et diplom.
“Det var vigtigt for os, at deltagerne får en form for bevis på, at de har været med, for forløbet giver ikke ECTS-point,” siger Mikkel Harder Sørensen.
