En efteruddannelse med tværfagligt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling er blevet så stor en succes, at arrangørerne fra Københavns Universitet, nu har besluttet at udbyde det igen til næste år.
Der bliver noteret flittigt på blokkene under Christian Bugge Henriksens oplæg om fremtidens fødevarer. Undervisere fra en stribe gymnasier er i gang med sidste dag i en efteruddannelse på Københavns Universitet (KU), der har løbet over seks undervisningsdage. Fire i foråret og to i efteråret.
Hovedbudskabet fra Christian Bugge Henriksen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU, er, at fremtidens fødevarer i langt højere grad skal være plantebaserede, og at det både vil øge folkesundheden og nedbringe danskernes CO2-aftryk betragteligt.
Han afløses på den lille scene af Morten Broberg, der er professor ved JUR Forskningscenterområde, ligeledes på KU. Han kommer med et mere samfundsfagligt perspektiv på, hvordan man kan få folk til at vælge ændre madvaner.
”Det er svært,” erkender han, ”for man er oppe imod stærke kræfter som industriel inerti, kulturel inerti og politisk inerti.” Men for at forandre noget kan man ty til finansielle værktøjer, som afgifter, tilskud, forskningsmidler mm. Og bruge lovgivningen til at stille krav til producenterne.
Begejstringen blandt tilhørerne er til at tage og føle på.
”Man bliver håbefuld, og det er jo det, vi skal give videre til eleverne,” siger Jonas Borches, der underviser i samfundsfag og naturgeografi på NørreG.
Han synes hele efteruddannelsen har været god.
Hans kollega Cecilie Bepler er rørende enig.
”Efteruddannelsen lægger op til at tænke på tværs af alle fakulteterne. Det er meget, meget spændende, og sindssygt vigtigt, at så mange som muligt er med på sådan et efteruddannelseskursus, for vi får både læringsoptimisme og redskaber til elevinddragelse med os hjem, ” siger Cecilie, der underviser i engelsk, filosofi, design og billedkunst. Også hun er fra NørreG, der i alt har fire lærere med på kurset. Og dagens tema om bæredygtige fødevarer rammer lige ned i gymnasiets arbejde:
”NørreG er UNESCO-skole, og vi arbejder tværfagligt med bla. fødevarer. Det, at vi nu kan komme ud og se og røre ved dem, er så vigtigt,” siger Cecilie, da vi efter oplæggene er på rundtur på universitetets forsøgsområde Pometet, hvor der dyrkes en lang række træer, buske og krydderurter.
Vigtig at gå på tværs
Gitte Frandsen fra Efter- og videreuddannelsesenheden på KU SCIENCE har været med i den gruppe, der har planlagt efteruddannelsen, og hun glad for de mange positive tilbagemeldinger.
”Vi vil fra KU’s side gerne sætte fokus på bæredygtighed og dele ud af vores viden, og jeg synes, det har været fantastisk at se, hvad der sker, når vi sætter forskere fra forskellige fakulteter sammen. Den første dag vi mødtes, var gymnasielærerne meget fokuserede på deres egen faglighed, men det har været superspændende at se, hvordan deltagerne allerede på det andet modulvar meget mere åbne over for tværfagligheden.”
Mikkel Harder Sørensen, der er rektor på Tårnby Gymnasium og også har siddet med i planlægningsgruppen mener det tværfaglige aspekt er helt afgørende:
”Eleverne arbejder jo tværfagligt i deres SRP-opgaver, og derfor skal vi på gymnasierne kunne arbejde tværfagligt og det skal universiteterne også. Det er vigtigt at inspirere deltagerne, så de ikke føler, at det tværfaglige arbejde er en sur pligt, men som noget, der er nyt og spændende, og det synes jeg, dette efteruddannelsesforløb har vist, ”siger han.
Og netop det oplevede Jesper Wøhlk Thambour, der er biologilærer på Espergærde Gymnasium.
”I går havde vi om kunst og bæredygtighed, der er helt uden for min fagrække, men det sætter alligevel nogle tanker i gang,” siger han.

En anden elevgruppe
Også Gitte Nørby og Benny Nielsen fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense er enige om, at efteruddannelsen har været virkelig interessant.
”Det er inspirerende at høre så mange forskellige forskere fra forskellige fakulteter,” siger Gitte, mens de begge stiller sig lidt mere skeptiske overfor om det, de har lært, direkte kan implementeres i deres undervisning.
”Sådan et kursus er en boble, hvor man kan se de fede perspektiver, men det kan være svært at omsætte direkte, når man kommer hjem i klasseværelset, hvor man også skal forholde sig til pensum, læreplaner og almindelig travlhed,” siger Benny Nielsen.
De to fynske samfundsfagslærere erkender, at deres elever tydeligvis er mindre klimabegejstrede end eleverne på nogle af københavnergymnasierne, og derfor skal man nok passe på, at man som lærer ikke forsøger at nudge eller præge eleverne for meget.
”Mange af vores elever stiller blikket på uendeligt, når talen falder på verdensmål, klima og bæredygtighed, så for os handler det nok mere om at give dem nogle fakta og så selv lade dem selv drage sammenhængene ud af det,” siger Gitte Nørby.
Benny Nielsen nikker. Han genkender beskrivelsen af elever, der trækker på skuldrene af klimakrisen, som de er blevet tudet ørene fulde af gennem hele deres skoletid.
”Overskriften på det, vi skal lave, skal ikke være klima og bæredygtighed, men måske mere have fokus på de samfundsmæssige aspekter, og at der er noget rentabilitet ved en grønnere livsstil.”
Succesen gentages næste år
Københavns Universitet har på baggrund af de mange positive tilbagemeldinger besluttet at udbyde efteruddannelsen igen næste år. I første omgang er tilmeldingen åben for medlemmer af Gymnasiefælleskabet, men er der ledige pladser, kan deltagere fra andre skoler også komme med. Der skal mindst være 60 deltagere, for at efteruddannelsen bliver oprettet.
Ud fra en idé om, at gymnasieledelserne havde for travlt til at afsætte mere end en dag til at deltage i efteruddannelsen, var lederne i år kun inviteret med til den allerførste af i alt seks undervisningsdage. Men flere af dem var så begejstrede, at de spurgte om lov til også at være med på resten af første mødegang.
Og derfor overvejer planlægningsgruppen nu at udvide ledersporet, når efteruddannelsen afvikles igen i foråret 2024, fortæller Mikkel Harder Sørensen.
FAKTABOKS
Klimaalliancen har længe peget på, at der mangler relevant efteruddannelse i bæredygtighed og så fik Mette Trangbæk, rektor på Greve Gymnasium, sammen med Svend Christensen fra KU ideen til den tværfaglige Efteruddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling for gymnasielærere.
Siden modnede ideen i Gymnasiefællesskabet, som er en sammenslutning af 25 gymnasier. Egentlig er det et administrativt fællesskab, men det er også et netværk med fælles værdier. Og en del af det grønne samarbejde har da også været centreret omring indkøb og bygningsdrift, men henad vejen fik netværkets rektorer også appetit på at kaste sig ud i et efteruddannelsesprojekt
Planlægningsgruppen består udover Mette Trangbæk og Tårnby Gymnasiums rektor Mikkel Harder Sørensen af Svend Christensen, Stig Jensen og Solveig Krogh Christiansen fra det tværgående Green Solutions Center på Københavns Universitet samt Sanne Juul Nielsen og Gitte Frandsen fra Efter- og videreuddannelsesenheden på KU SCIENCE.
Gruppen gik i gang med planlægningen i foråret 2022.