Lad drømmene spire

”Hvordan skal se ud om ti år, hvis I helt frit kan bestemme. I skal ikke lade jeg begrænse af økonomi eller regler, men bare komme med jeres vildeste drømme,” lyder opfordringen fra Herlev Gymnasiums vicerektor Mads Strarup.
Han skuer ud over de fire borde hvor lærere, elever, repræsentanter for gymnasiets Miljøråd, naboer, ledelse og pedellen er forsamlet.
På bordene ligger tuscher i flere farver og kopier af et kort over Herlev Gymnasium gigantiske matrikel.
Opgaven denne eftermiddag går i al sin enkelthed ud på, at deltagerne skal komme med ideer til, hvad der skal ske på skolens 54.000 m2 store matrikel, som i dag er et stort indhegnet græsareal med noget skov i det ene hjørne.
Formålet er at få inspiration til, hvordan man kan øge biodiversiteten kraftigt på grunden og samtidig sikre, at gymnasiet, lokalområdet, og insekterne får bedre adgang og større glæde af arealet.

Inddrages i undervisningen

Biologilærerne Sarah og Bjørn har forberedt sig godt. For dem er det vigtigt, at naturen i højere grad kan inddrages i undervisningen.
”Vi skal have høns. Når 1. g’erne starter på det naturfaglige grundforløb, får hver klasse en høne, som de kan navngive og holde øje med i den tid, de går på gymnasiet, og så bliver den slagtet, når de går ud af 3. g,” siger Sarah og tegner et hønsehus på matrikelkortet.
”Vi skal også have en frugtlund,” siger Rebekka, der går i 3. g og er formand for Miljøudvalget. Den skal være afgrænset af buske, fx sommerfuglsbuske, så den er hyggelig at gå ind i.”

”Og en eventyrsti eller sansesti, hvor man kommer igennem forskellige områder, der dufter og ser ud på forskellig måde,” supplerer Matilde, der også går i 3. g.

”God idé, så kan man også gå derhen og lade sig inspirere, hvis man skal skrive et essay,” siger dansklæreren Ditte, der på sin egen ønskeliste har et amfiteater til udendørs undervisning og en beach volleybane.

Ideerne myldrer frem og omfatter årgangstræer ved indgangspartiet, hvor hver årgang får sit eget træ, afløst af bede med grønkål, gulerødder og vilde blomster, en stor terrasse uden for kantinen, udekøkken, afgrænsede ”forsøgsmarker” i miniformat, hvor eleverne kan teste, hvordan afgrøder påvirkes af fx pesticider, eller tørke. Men også kvashegn, insekthoteller, en løbebane, to padlebaner og en springgrav med sand.
Mange vil også af med den gamle hæk for at gøre det nemmere for folk, at komme ind og bruge området i de 75 pct. af årets timer, hvor gymnasiet ikke selv bruger det.
Og så er der den obligatoriske 11-mands fodboldbane, som er symboliseret ved en lyseblå firkant i målfast format, der som det eneste benspænd skal findes plads til på kortet. De fleste grupper lægger den langs den ene langside, hvor plænen er nogenlunde jævn og ikke for fugtig.
”Vi skal også have et dødebur,” siger Sarah entusiastisk og indtegner en lille firkant på kortet.
”Hvad er det?” spørger Matilde.
”Det er sådan et indkranset område, hvor man lægger døde dyr hen, så man kan følge forrådnelsesprocessen, uden at de bliver spist af andre dyr.”

Realitetstjek

Efter at grupperne har præsenteret deres ideer for hinanden er det tid til anden runde – den realistiske.
Her skal grupperne svare på, hvilke ideer der kan implementeres allerede fra skoleåret 2024, og hvad det kræver af økonomi, kommunale tilladelser, samt hvad de vil prioritere at gøre først.
Det betyder dog ikke, at de vilde ideer nu bliver skrottet og glemt forsikrer Mads Strarup. Han fremdrager en stak gule sedler og en postkasse, han selv har bygget. Der kan grupperne lægger deres ideer til fremtiden, så de kan blive realiseret, når der er kræfter og penge til det.