Spørgeskemaundersøgelse peger på økonomi som den største forhindring for at gymnasierne træffer mere bæredygtige valg.
Mange gymnasier har et dybfølt ønske om agere mere bæredygtigt og bidrage til den grønne omstilling, men alligevel er det ikke altid, at de gode hensigter følges op af handling. Danske Gymnasier har i en spørgeskemaundersøgelse til sine 167 medlemsskoler spurgt, hvilke barrierer der forhindrer dem i at agere mere bæredygtigt, og her er det særligt én synder, der stikker ud. Og det er penge.
Mere end to ud af tre gymnasier (69 pct.) peger på økonomien, som en barriere for at lave flere grønne tiltag i hverdagen.
På andenpladsen finder vi det, man kunne kalde ”manglende overblik”. Knap halvdelen af respondenterne (43 pct.) peger på, at de farer vild i junglen af grønne muligheder og har svært ved at gennemskue, hvilke tiltag, der giver bedst mening for miljø og klima.
Og så er der nogle gymnasier, der nævner modstand fra eleverne (30 pct.) og modstand fra medarbejderne (25 pct.) som forhindringer, der spænder ben for de grønne drømme.
Højt forbrug
Flere peger på, at det er svært at få elever og lærere til at involvere sig i projekterne.
”Kravet om større bæredygtighed kommer ikke fra eleverne. I hvert fald ikke på et gymnasium som vores. Vi oplever ikke, at det giver høj social status blandt eleverne, at engagere sig i miljøarbejdet på gymnasiet,” siger Skanderborg Gymnasiums rektor, Jakob Thulesen Dahl, meget rammende.
Han forklarer det med, at bæredygtighedsproblematikken opleves som temmelig uvirkelig for det store flertal af elever.
”Eleverne har generelt et meget højt forbrug af biler, tøj, telefoner osv. Hele tanken om at forbruge mindre er svær at gøre relevant for dem, fordi vi som samfund er så rige. En del af vores elever kører i bil til skole, og det kan da godt være, at de samler nogle andre elever op på vejen, men det er ikke af hensyn til miljøet. Det er måske for, at deles om benzinudgifterne. Derfor skal vi lære dem om konsekvenserne af et højt forbrug i undervisningen, men det kræver nok andet og mere end gymnasiernes indsats at skabe adfærdsændringer hos eleverne,” konstaterer Jakob Thulesen Dahl.
Et par af respondenterne peger også på lovgivningen som en barriere for gymnasiernes grønne omstilling og nævner fx, at det i øjeblikket ikke er lovligt for gymnasierne at tilbyde gratis opladning til lærernes el-biler, lige som den nuværende lovgivning ikke tilskynder gymnasierne til at lægge flere solceller på tagene.
Andre peger på, at de har plukket alle de lavthængende frugter i forhold til driften, og at de derfor nu primært arbejder med undervisningsprojekter.
Lovgivning virker
Heldigvis er der allerede en del gymnasier, der inddrager bæredygtighed i undervisningen i et vist omfang. Ti procent svarer, at de gør det i alle fag, 36 procent at de gør det i hovedparten af fagene, 38 pct. i nogle udvalgte fag, mens 12 pct. gør det i tværfaglige forløb som fx det naturfaglige grundforløb.
I sommeren 2023 blev miljø og klima skrevet ind i gymnasiernes formålsparagraf. Det betyder, at det nu bliver set som en væsentlig del af gymnasiernes dannelsesarbejde at gøre eleverne bevidste om klimakrisen, og hvad man kan gøre for at afhjælpe den.
Og noget tyder på, at lovgivning virker. I hvert fald svarer hovedparten af gymnasierne (77 pct.), at ændringen i formålsparagraffen har skærpet deres opmærksomhed omkring klima, bæredygtighed og grøn omstilling.
Næsten syv ud af ti gymnasier (69 pct.) har sendt lærere på efteruddannelse i bæredygtighed og hvert tredje gymnasium (29 pct.) har afviklet pædagogiske dage om undervisning i bæredygtighed.
Der er dog stadig en række benspænd, som forhindrer, at bæredygtighed inddrages mere i undervisningen på gymnasierne. Det handler først og fremmest om efteruddannelse og udvikling af brugbare undervisningsmaterialer.
Således svarer næsten halvdelen af respondenterne (43 pct.), at de mangler den nødvendige undervisningsmæssige viden, mens 27 pct. peger på modstand fra lærerne, og 15 pct. på modstand fra eleverne ift. at inddrage klima og miljø mere i undervisningen.
Men også tid eller konkurrence fra andre opgaver/dagsordner nævnes som en faktor for ikke at inddrage bæredygtighed mere i undervisningen. Og så påpeger nogle respondenter, at der er brug for at justere læreplanerne, så bæredygtigheden også skrives ind her.
I alt har 60 pct. af Danske Gymnasiers 167 medlemsgymnasier (inkl. associerede) svaret på spørgeskemaundersøgelsen.
