Administrativt fællesskabet står bag et projekt, hvor de deltagene gymnasier fik mulighed for at sammenligne deres eget forbrug af vand, strøm og varme med andre gymnasiers – og satte konkrete mål for at nedbringe forbruget.
Gymnasiefællesskabet har gennemført et projekt hvor medlemsskolerne blev bevidste om deres eget gymnasiums forbrug af strøm, vand og varme, og hvor de lå i forhold til andre gymnasier. Målsætninger hjælper til at holde fokus på den lange bane.
Et udtalt ønske om at gøre noget godt for miljøet og et voksende pres fra eleverne blev startskuddet til, at Gymnasiefællesskabet (et administrativt fællesskab bestående af 25 gymnasier) indledte et koordineret arbejde med bæredygtighed. På det tidspunkt havde medlemsskolerne hver især søsat forskellige initiativer, typiske drevet af et ønske om handling, men skolerne synes det var vanskeligt at prioritere ift. f.eks. hvad der skabte mest forandring.
Det blev ændret med projektet Mere Bæredygtige Gymnasier, som blev født i 2021. Udover skolernes egenfinansiering fik projektet tilskud fra Undervisningsministeriets pulje til grønt iværksætteri til at afholde en række workshops, og Pernille Herzberg, der er byggechef i Gymnasiefællesskabet allierede sig med Mike Heine Staunstrup, som i dag er direktør i rådgivningsfirmaet Nordløv, men dengang var bæredygtighedschef i rådgivningsvirksomheden KUBEN Management.
Benchmark
Der blev afviklet to runder workshops á fire timers varighed på hvert af de 23 gymnasier. Skolerne stod vidt forskellige steder og havde vidt forskellige forudsætninger. Derfor tog hver workshop udgangspunkt i det enkelte gymnasiums egne bygninger og med sig havde Mike en stribe anonymiserede data, der gjorde det muligt for hver enkelt skole at se, præcist hvor meget eller lidt strøm, varme og vand de brugte i forhold til de andre skoler.
”Bygningerne fylder utrolig meget i CO2regnskabet. Energiforbruget i bygninger står for samlet set 20 pct.af al den CO2, vi udleder i Danmark. Yderligere 10 pct. af al CO2 kommer fra de materialer, vi bruger i byggeriet. Det gav skolerne en bevidsthed om, hvor de kunne sætte ind,” siger Mike og tilføjer:
”Inden de begyndte at inddrage data i deres bæredygtighedsprojekter, var det meget mere diffust, hvilken forandring, der kom ud af deres forskellige tiltag.”
Benchmarket gav også et målepunkt. ”Når gymnasierne kunne se, hvad udgangspunktet var, kan de også skabe nogle målbare resultater og se, hvor langt de er kommet,” forklarer Pernille Herzberg.
Alle skal med
Mellem de to workshoprunder fik deltagerne lektier for. De skulle blandt andet beslutte, hvilke områder de ville fokusere på at gøre mere bæredygtige, og hvilke mål de ville sætte sig.
Ud over at det er en god ide at bruge data, så man kan se de konkrete resultater af sine klimaindsatser, er det også en god idé at inddrage hele skolen, hvis der skal skabes de nødvendige forandringer.
”Alle skal med. Fra teknisk serviceleder til leder, og elever. En af skolerne i projektet havde endda et bestyrelsesmedlem med, og det er nødvendigt, hvis det skal rykke noget,” siger Pernille Herzberg.
Projektet Mere Bæredygtige Gymnasier havde især som mål at inddrage eleverne. ”Det er dem, der skal ville det,” som Pernille formulerer det. Men det er lettere sagt end gjort.
”Jeg var overrasket over, at det var så svært at motivere de elever, der ikke sad i skolernes miljøråd. Og på nogle skoler mødte miljørådende ligefrem modstand mod de bæredygtige tiltag,” siger Mike.
Derfor var motivation et tema i anden workshoprunde, der også havde fokus på at følge processen fra idé til færdig løsning, hvad enten det pågældende gymnasiums projekt hed affaldssortering eller solceller.
”Vores erfaring er, at hvis det skal rykke noget, skal rektor bakke aktivt op om de grønne aktiviteter. Der, hvor det fungerede bedst, var på de skoler, hvor rektor var dedikeret til bæredygtig omstilling, og hvor eleverne i gymnasiets miljøråd blev hørt og respekteret som voksne mennesker. Hvis der er kort vej fra elever til ledelse, så sker der noget,” siger Pernille med eftertryk.
Den svære forankring
Hvor Mere Bæredygtige Gymnasier blev født i en tid præget af aktivistisk iværksætteri og handletrang, er bæredygtige byggeprojekter og affaldssortering i dag på alles læber, og det gælder nu om at fortsætte det gode arbejde med flere projekter, der kan inspirere til ændrede handlemønstre og indtænkning af bæredygtighed i de fremtidige byggeprojekter.
Men projektets store fokus på eleverne giver også visse problemer i forhold til at forankre forandringerne. Eleverne går typisk kun i gymnasiet i tre år, og undervejs har de mange andre ting, de bruger kræfter på – fx lektier og afleveringer.
Derfor rejste der sig hurtigt et spørgsmål om, hvem der skal være bærere af forandringen. Og her viste målsætningen sig igen nyttig.
”Ved at formulere konkrete målsætninger kan eleverne nemmere give stafetten videre til nye elever. Der er udstukket en retning, som man kan følge, og det er guld værd,” siger Pernille Herzberg.
Tjek dine data
Mike opfordrer alle gymnasier til at bruge data for at holde styr på udviklingen. ”Jeg vil mene, at man halvårligt eller i hvert fald en gang om året bør se på, hvor stort forbruget af vand, varme og strøm er. På den måde kan man holde fast i et lavt forbrug eller måske opdage, at der er elektroniske apparater, der står tændt, som burde være slukket, eller at varmen er på fuld skrue i nattetimerne.”
Det vil også være relativt nemt at sammenligne tallene for forbrug med andre gymnasier, men for at få retvisende tal bør man fx sammenligne vand og strømforbruget pr. elev og varmeforbruget pr. kvadratmeter, pointerer han.